- Side 161 -
Den definitionsbestemmelse, der blev vedtaget som en del af ÆFL i § 5, stk. 2, definerer delingsformuen positivt som det, »der […] ligedeles«. Dette
(...)
- Side 162 -
...ændringer«, hvilket strider mod ordlyden, der netop skaber indholdsmæssige ændringer. I en del tilfælde er det derfor primært muligt at redegøre for argumenter for og imod en bestemt løsning, men vanskeligt at pege på, hvilket resultat de almindelige fortolkningsregler primært peger på.55. Se også om begrebsændringerne Meldgaard Abrahamsen i U 2018 B s. 46.
...opstår ved ægteskabets indgåelse. Det ophører ved anmodning om separation eller skilsmisse, jf. ÆFL § 27, stk. 1, samt ved den ene ægtefælles død, jf. ÆFL § 51. Formuefællesskabet kan desuden bringes til ophør, mens ægteskabet består, gennem oprettelse af ægtepagt om særeje vedrørende alt, hvad ægtefællerne ejer. Derimod ophører formuefællesskabet
- Side 163 -
...ægtefælle. Og sådan kan man i princippet blive ved, hvis man foretager en ren ordlydsfortolkning. For at ÆFL § 31 kan give mening, må man altså se bort fra, at aktivet så at sige flytter ud af delingsformuen, når det omfattes af § 31, og blot undersøge, om det er omfattet af delingsformuen umiddelbart før, det vurderes, om det kan udtages efter § 31.
- Side 167 -
...(jf. ÆFL § 5), vil kunne forskubbe placeringen af den gæld, der ikke er knyttet til et aktiv, således at denne i en række situationer fremover kan komme til at belaste formue, der ikke indgår i delingen, selvom gælden tidligere ville være blevet fradraget i bodelen. Der er således sket andet og mere end blot en lovfæstelse af det allerede gældende.