Batteriafgiftsloven § 23

Denne konsoliderede version af batteriafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier)

Lov nr. 414 af 14. juni 1995,
jf. lovbekendtgørelse nr. 355 af 3. april 2025

Andre bestemmelser
§ 23

Virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller formidler salg af varer ved fjernsalg her til landet, hvoraf virksomheden er betalingspligtig for dansk moms, og hvor der af varen skal betales afgift eller dækningsafgift efter denne lov, skal anmeldes til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Dog finder § 3, stk. 4, også anvendelse for virksomheder omfattet af 1. pkt. For disse virksomheder opgøres den afgiftspligtige mængde som den mængde varer, virksomheden i perioden har solgt her til landet ved fjernsalg. For de i § 19, stk. 1, nævnte dækningsafgiftspligtige varer finder § 19, stk. 4 og 5, tilsvarende anvendelse.