Af her i landet i erhvervsmæssigt øjemed fremstillet konsum-is svares afgift til statskassen på:
-
1) 6 kr. og 98 øre pr. liter, når varens indhold af tilsat sukker overstiger 0,5 g sukker pr. 100 ml.
-
2) 5 kr. og 58 øre pr. liter, når varens indhold af tilsat sukker højst udgør 0,5 g pr. 100 ml.
Stk. 2 Af her i landet fremstillet konsum-is-miks, der er beregnet til erhvervsmæssig fremstilling af konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater, svares afgift til statskassen på:
-
1) 6 kr. og 98 øre pr. liter konsum-is, der kan fremstilles af de pågældende varer, når varens indhold af tilsat sukker overstiger 0,5 g sukker pr. 100 ml.
-
2) 5 kr. og 58 øre pr. liter konsum-is, der kan fremstilles af de pågældende varer, når varens indhold af tilsat sukker højst udgør 0,5 g pr. 100 ml.
Stk. 3 Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter stk. 1 medregnes varens fulde rumfang, herunder tilsatte ingredienser uanset disses placering inden i eller uden på ismassen.
Stk. 4 Samme afgift betales ved indførsel fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget efter stk. 7. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 5.
Stk. 5 For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne om registrerede varemodtagere tilsvarende anvendelse, jf. dog § 3, stk. 1.
Stk. 6 I andre tilfælde svares den i stk. 1 og 2 nævnte afgift i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne tilføres en virksomhed, der er registreret efter § 3. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet, lade sig registrere som registreret varemodtager hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 7 Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 8 Der svares ikke afgift af varer, der leveres til de i toldlovens § 4 nævnte diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer.
Stk. 9 Ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer efter stk. 6 kan en virksomhed undlade at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer opgjort efter § 5 a, stk. 1, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder. Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
Fritaget for den i § 1 fastsatte afgift er konsum-is, som fremstilles i pensionatsvirksomheder udelukkende til servering i virksomheden.
Stk. 2 Virksomheder omfattet af § 3, stk. 1, kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 4, stk. 1, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder. Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
Stk. 4 Virksomheder omfattet af stk. 2 og § 1, stk. 9, skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder. Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige varer, skal registreres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen. Virksomheder, der kun modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan vælge at anmelde sig som varemodtager hos told- og skatteforvaltningen, jf. § 1, stk. 5 og 6. Virksomheder, der driver mellemhandel med varer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal ligeledes registreres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen. Virksomheder, der kun fremstiller konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater af varer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal ikke registreres som oplagshaver.
Stk. 2 Registreringen som oplagshaver er betinget af, at virksomheden fører almindelige forretningsbøger, og at virksomhedens lokaler godkendes af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3 Told- og skatteforvaltningen kan inddrage registreringen, såfremt de i stk. 2 nævnte betingelser ikke længere er til stede. Hvis en virksomhed ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. § 11 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., kan told- og skatteforvaltningen endvidere inddrage registreringen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed.
Stk. 4 Virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller formidler salg af varer ved fjernsalg her til landet, hvoraf virksomheden er betalingspligtig for dansk moms, og hvor der af varen skal betales afgift efter denne lov, skal registreres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen. Dog finder § 2, stk. 2, også anvendelse for virksomheder omfattet af 1. pkt.
Oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode på en måned som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden.
Stk. 2 Pakninger med varer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal ved udleveringen til forbrug her i landet være forsynet med påtegning om, at pakningen indeholder afgiftspligtig konsum-is-miks, der er bestemt til erhvervsmæssig fremstilling af konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater. Det skal desuden angives, hvor mange liter konsum-is der kan fremstilles af pakningens indhold.
Stk. 3 Varer, der af oplagshavere leveres til udlandet, fritages for afgift.
Stk. 4 Told- og skatteforvaltningen kan meddele godtgørelse af afgift af afgiftsberigtigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Registrerede varemodtagere kan uden bevilling efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 5 a, stk. 1, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.
Stk. 5 Virksomheder, der er registreret efter § 3, stk. 1, er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, at modtage afgiftspligtige varer fra andre oplagshavere og fra udlandet, såfremt varerne er bestemt til fremstilling af afgiftspligtige varer eller videresalg en gros.
Organisationer m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller delvis er at foretage humanitært hjælpearbejde, kan få godtgjort afgift af konsum-is, som er betalt i tidligere handelsled, såfremt varerne anvendes til det humanitære formål og organisationen m.v. ikke har modtaget betaling for varerne.
Stk. 2 Godtgørelsen for varer omhandlet i stk. 1 opgøres efter reglerne i § 1.
Stk. 3 Godtgørelsesperioden er kalenderåret, og ansøgningen om godtgørelse skal være modtaget af told- og skatteforvaltningen senest den 1. juli efter udløbet af det kalenderår, som der søges godtgørelse for.
Stk. 4 Ansøgning skal indgives elektronisk, og det er en forudsætning for udbetaling af godtgørelse, at organisationen m.v. har et cvr-nummer. Godtgørelsen udbetales på ansøgerens Nemkonto.
Stk. 5 Organisationerne m.v. skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af godtgørelsen og told- og skatteforvaltningens kontrol. Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Der skal indsendes regnskabsoplysninger sammen med ansøgningen om godtgørelse.
Stk. 6 Told- og skatteforvaltningen har adgang til at kontrollere materiale, der ligger til grund for udbetalingen af godtgørelsen. Organisationerne m.v. skal efter anmodning udlevere eller indsende regnskabsmateriale, som ikke er medsendt ansøgningen, til told- og skatteforvaltningen. Kontrolbestemmelserne i § 7 finder anvendelse ved denne kontrol.
Stk. 7 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indholdet af regnskabet nævnt i stk. 5, 1. pkt., og de oplysninger, der i henhold til stk. 5, 3. pkt., skal indsendes sammen med ansøgningen.
Oplagshavere er underkastet told- og skatteforvaltningens kontrol og skal føre det af told- og skatteforvaltningen foreskrevne regnskab.
Stk. 2 Oplagshavere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. § 4, stk. 1, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Stk. 3 For varer, der er afgiftspligtige efter lovens § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, angives den afgiftspligtige mængde som den mængde konsum-is, der kan fremstilles af varerne, jf. § 4, stk. 2.
De i § 1, stk. 5 og 6, nævnte registrerede varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Stk. 2 For andre varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9, stk. 2-4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Stk. 3 Bestemmelserne i § 7 finder tilsvarende anvendelse.
Virksomheder, som ønsker at betale afgift efter § 1, stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, nr. 2, skal fremlægge nødvendig dokumentation for, at varen opfylder betingelserne herfor. Er virksomheden ikke i stand til at fremlægge denne dokumentation, betales afgift efter henholdsvis § 1, stk. 1, nr. 1, eller stk. 2, nr. 1.
Foruden den personkreds, der er omhandlet i § 10 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., hæfter de i § 1, stk. 5, nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov.
Stk. 2 Har en virksomhed overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, kan told- og skatteforvaltningen udstede en notifikation, der gennem konkrete påbud pålægger virksomheden at udvise større agtpågivenhed ved sine handler. Notifikationen kan gives til virksomheden og den personkreds, som er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1. Notifikationen gives for en tidsbegrænset periode på 5 år og bortfalder herefter. Notifikationen kan gives for en ny periode på 5 år, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Oplysninger om notifikationen registreres i kontrolinformationsregisteret efter skattekontrollovens § 69.
Stk. 3 Har en virksomhed overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, skal virksomheden betale afgift af varerne senest 14 dage efter påkrav, hvis følgende betingelser er opfyldt:
-
1) Told- og skatteforvaltningen har konstateret, at den pågældende virksomhed tidligere har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er blevet betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov.
-
2) Den pågældende virksomhed har modtaget en notifikation fra told- og skatteforvaltningen efter stk. 2.
-
3) Den pågældende virksomhed har forsætligt eller groft uagtsomt ikke overholdt påbuddene i en gældende notifikation.
Stk. 4 Har en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, skal virksomheden betale afgift af varerne senest 14 dage efter påkrav.
Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.
Stk. 2 Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.
Stk. 3 Det i stk. 1 nævnte materiale skal på told- og skatteforvaltningens anmodning udleveres eller indsendes til denne.
Stk. 4 Leverandører af råvarer til fremstilling af afgiftspligtige varer skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om deres leverancer af varer til virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer.
Stk. 5 Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres indkøb af afgiftspligtige varer til virksomheden.
Stk. 6 Told- og skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end oplagshavere eller registrerede varemodtagere.
Stk. 7 Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4-6 omhandlede virksomheder.
Told- og skatteforvaltningen kan give offentligheden adgang til oplysninger om virksomheders registrering som oplagshaver i henhold til denne lov. Udleveringen kan ske, når der angives SE-nummer/cvr-nummer på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
-
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
-
2) overtræder § 1, stk. 6, 2. pkt., § 2, stk. 4, § 3, stk. 1, 1. eller 3. pkt., § 4, stk. 2, § 5, stk. 1, eller § 7, stk. 2, 3, 4 eller 5,
-
3) fortsætter driften af en registreret virksomhed, hvis registrering som oplagshaver er inddraget efter § 3, stk. 3, og told- og skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, eller
-
4) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
Stk. 2 I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3 Begås en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 4 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Reglerne i §§ 18 og 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse.
Skatteministeren bemyndiges til at afholde de med lovens gennemførelse forbundne udgifter.
Stk. 2 Told- og skatteforvaltningen bemyndiges til at fastsætte de i øvrigt fornødne regler til gennemførelse af nærværende lov.