Der betales afgift efter brændværdien eller energiindholdet, jf. dog stk. 4, i følgende varer m.v.:
-
1) Stenkul, inkl. stenkulsbriketter, samt koks, cinders og koksgrus.
-
2) Jordoliekoks.
-
3) Brunkulsbriketter og brunkul.
-
4) Andre varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU's Kombinerede Nomenklatur, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme
-
a) med et vandindhold på mindst 27 pct. og
-
b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.
-
-
5) Varme produceret ved forbrænding af affald. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
-
6) Affald anvendt som brændsel til produktion af varme i anlæg. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
Stk. 2 Afgiften udgør følgende:
-
1) For varer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4, 28,9 kr. pr. GJ (2015-niveau).
-
2) For varme, der er nævnt i stk. 1, nr. 5, 24,1 kr. pr. GJ (2015-niveau).
-
3) For affald, der er nævnt i stk. 1, nr. 6, 14,5 kr. pr. GJ.
Stk. 3 Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for opgørelse af brændværdien for varer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4.
Stk. 4 Foretager registrerede virksomheder ikke opgørelse af den faktiske brændværdi for varerne omfattet af stk. 1, nr. 1-4, betales afgift efter varernes vægt. Afgiftssatsen udgør følgende i 2015-niveau:
-
1) For varer omfattet af stk. 1, nr. 1, 809,0 kr. pr. t.
-
2) For varer omfattet af stk. 1, nr. 2, 954,0 kr. pr. t.
-
3) For varer omfattet af stk. 1, nr. 3, 549,0 kr. pr. t.
-
4) For varer omfattet af stk. 1, nr. 4, litra a, 827,0 kr. pr. t.
-
5) For varer omfattet af stk. 1, nr. 4, litra b, 1.087,0 kr. pr. t.
Stk. 5 Satserne, der er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4, reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 6 Der foretages et fradrag i afgiftssatsen efter stk. 2, nr. 2, jf. dog stk. 5. Fradraget opgøres som afgiftssatsen efter stk. 2, nr. 3, divideret med 1,2.
Stk. 7 Registrerede virksomheders valg mellem opgørelse efter brændværdi eller efter vægt er gældende for en periode på 1 år.