Kapitel 3 1 Fravigelse af anden lovgivning og klageadgange
Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, kræver ikke tilladelse eller dispensation efter § 28, stk. 1 og 3, i lov om miljøbeskyttelse, § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse eller § 17 i lov om vandløb.
Stk. 2 Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning, kapitel 3 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer og museumslovens kapitel 8 og 8 a finder ikke anvendelse ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 3 Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, varetages af kulturministeren ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, som træffes efter byggeloven, lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb og regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, i henhold til de love og regler, der er nævnt i stk. 1, kan påklages til kulturministeren.
Stk. 3 Kulturministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de love, der er nævnt i stk. 1, i en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 4 Kulturministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter lovene nævnt i stk. 1, inden for Nyborg Kommune, herunder pålægge, at oplysningerne skal afgives i en bestemt form til brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og 3.
Bestemmelserne i §§ 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på ændringer i anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.