Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, som træffes efter byggeloven, lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb og regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, i henhold til de love og regler, der er nævnt i stk. 1, kan påklages til kulturministeren.
Stk. 3 Kulturministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de love, der er nævnt i stk. 1, i en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 4 Kulturministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter lovene nævnt i stk. 1, inden for Nyborg Kommune, herunder pålægge, at oplysningerne skal afgives i en bestemt form til brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og 3.