Kapitel 1 1 Anlæg af Nordhavnstunnel
Transportministeren bemyndiges til at anlægge en tunnel fra Nordhavnsvej/Strandvænget til Kattegatvejs forlængelse i Nordhavn i København med tilslutning til vejnettet i Nordhavn og forberedt til videreførelse til en ny ringvej.
Stk. 2 Transportministeren bemyndiges til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af anlægsprojektet, jf. stk. 1, herunder etablere en midlertidig erstatningshavn i Færgehavn Nord i anlægsperioden.
Stk. 3 Et kort over linjeføringen af Nordhavnstunnel med forberedelse af videreførelse af Østlig Ringvej, jf. stk. 1, fremgår af lovens bilag 1.
Transportministeren er vejmyndighed under gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1, som gennemføres efter reglerne om statslige vejanlæg i lov om offentlige veje m.v.
Stk. 2 Efter færdiggørelse af anlægsprojektet overdrager transportministeren tunnellen til Københavns Kommune som kommunevej.