Anlægsprojektet nævnt i § 1 kræver ikke dispensation efter § 50, § 65, stk. 1 og 2, og § 65 b, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse eller tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning.
Stk. 2 Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning, §§ 20, 23, 24 og 26 a i lov om naturbeskyttelse, kapitel 4 i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt, §§ 8-13 og 26-28 i lov om skove og kapitel 8 og 8 a i museumsloven og lov om landbrugsejendomme finder ikke anvendelse på anlægsprojektet nævnt i § 1.
Stk. 3 Anlægsprojektet nævnt i § 1 kræver ikke tilladelse efter § 4 i lov om kolonihaver.
Stk. 4 § 4, stk. 1, i lov om Energinet finder ikke anvendelse på den del af anlægsprojektet, som er nævnt i § 1, stk. 3.