Transportministeren kan udstede påbud til Udviklingsselskabet By & Havn I/S om at gennemføre projektet nævnt i § 1 inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet og implementeringsredegørelsen, jf. § 3.
Stk. 2 Transportministeren kan udstede påbud til Udviklingsselskabet By & Havn I/S om at overholde vilkår fastsat i afgørelser truffet i medfør af lovens § 4.
Stk. 3 Transportministeren kan udstede påbud til Udviklingsselskabet By & Havn I/S om at foretage sådanne tilpasninger af gennemførelsen af projektet nævnt i § 1, som er nødvendige for at overholde de nationale krav, EU-retlige krav eller internationale forpligtelser, der varetages ved dispensationer og tilladelser efter bestemmelserne nævnt i § 5, stk. 1.