Transportministeren bemyndiges til
-
1) at anlægge en motorvej syd om Regstrup på strækningen mellem Sdr. Jernløse og Dramstrup,
-
2) at opgradere strækningen på den nuværende hovedlandevej 119 (rute 23) mellem Ringstedvej (rute 57) nord for Kvanløse og Sdr. Jernløse til motorvej, ved at der på den eksisterende vej opsættes autoværn,
-
3) at nedklassificere den eksisterende hovedlandevej 119 (rute 23) fra Sdr. Jernløsevej til Dramstrup til kommunevej, når motorvejen, jf. nr. 1, er anlagt,
-
4) at nedlægge den eksisterende hovedlandevej 119 (rute 23) mellem Sdr. Jernløse og Nr. Jernløse samt mellem Nr. Jernløse og motorvejen, når motorvejen, jf. nr. 1, er anlagt, og
-
5) at anlægge veje mellem Holbækvej og Skovvejen, mellem Dramstrup og Knabstrupvej, mellem Sdr. Jernløsevej og tilslutningsanlæg nr. 3, Jernløse, og mellem Skovvejen og tilslutningsanlæg nr. 3, Jernløse.
Stk. 2 Efter etableringen af de i stk. 1, nr. 5, nævnte veje overdrages de til Holbæk Kommune.
Stk. 3 Strækningerne, der efter stk. 1 henholdsvis anlægges, opgraderes, nedklassificeres og nedlægges, fremgår af lovens bilag 1.