Transportministeren bemyndiges til
-
1) at anlægge en hovedlandevej nord om Næstved fra Slagelsevej til Køgevej,
-
2) at nedklassificere den nuværende hovedlandevej 151 (rute 14), Næstved-Ringsted, mellem det sydlige rampekryds ved omfartsvejens tilslutning til Ringstedgade og afslutningen af den nuværende hovedlandevej 151 ved Enggårdsvej til kommunevej og
-
3) at nedklassificere den nuværende hovedlandevej 614 (rute 54), Næstved-Rønnede, mellem tilslutningen af den nordlige omfartsvej ved Køgevej og den nuværende afslutning af hovedlandevej 614 umiddelbart øst for rundkørslen ved Køgevej/Øverup Allé til kommunevej.
Stk. 2 Strækninger, der skal henholdsvis anlægges og nedklassificeres, fremgår af lovens bilag 1.
Transportministeren kan i særlige tilfælde efter anmodning fra ejeren ekspropriere en ejendom, der berøres særlig indgribende af det i loven nævnte projekt, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.
Stk. 2 Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.