Kapitel 1 1 Anlægsprojektet
Transportministeren bemyndiges til at anlægge følgende:
-
1) En vejforbindelse over Vestvolden, som forbinder vejene Ruten og Langhusvej i Tingbjerg med vejen Bystævnet i Husum i terræn, jf. bilag 1.
-
2) En bro over Vestvoldens voldgrav som led i vejforbindelsen nævnt i nr. 1.
Stk. 2 Transportministeren overdrager vejanlægget nævnt i stk. 1 til Københavns Kommune som kommunevej efter færdiggørelsen af anlægsprojektet.
Transportministeren er vejmyndighed under gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, som gennemføres efter reglerne om statslige vejanlæg i lov om offentlige veje m.v.
Transportministeren kan foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af anlægsprojektet i § 1, stk. 1.
Kapitel 2 1 Rammerne for projektets miljømæssige påvirkninger
Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets påvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
Ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, udfører anlægsmyndigheden afværgeforanstaltninger i henhold til de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
Kapitel 3 1 Fravigelse af gældende fredninger
Afgørelse af 7. juni 1993 om fredning efter naturfredningslovens kapitel III af fæstningsanlægget Vestvolden med tilgrænsende områder truffet af Fredningsnævnet for Københavns Amtsrådskreds gælder ikke for det areal, der er omfattet af vejanlægget nævnt i § 1, stk. 1, jf. bilag 2.
Stk. 2 Afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København gælder ikke for det areal, der er omfattet af vejanlægget nævnt i § 1, stk. 1, jf. bilag 2.
Stk. 3 Afgørelse af 7. juni 1993 om fredning efter naturfredningslovens kapitel III af fæstningsanlægget Vestvolden med tilgrænsende områder truffet af Fredningsnævnet for Københavns Amtsrådskreds gælder ikke for de midlertidige arbejdsarealer til anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, jf. bilag 2, indtil færdiggørelsen og overdragelsen af vejanlægget.
Stk. 4 Afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København gælder ikke for de midlertidige arbejdsarealer til anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, jf. bilag 2, indtil færdiggørelsen og overdragelsen af vejanlægget.
Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, herunder etablering af afværgeforanstaltninger, kræver ikke dispensation efter § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse.
Stk. 2 Kapitel 8 og 8 a i museumsloven finder ikke anvendelse på anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1. Reglerne om kommune- og lokalplanlægninger i lov om planlægning og regler udstedt i medfør heraf finder ikke anvendelse ved gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 3 Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, varetages af transportministeren ved gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, som træffes efter lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb samt regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 2 De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.
Kapitel 4 1 Ledningsarbejder
Arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af anlægsmyndigheden under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af ledningsejeren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§ 37 og 38, jf. § 40, i lov om vandforsyning m.v.
I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal anlægsmyndigheden tage hensyn til ledninger omfattet af § 10 og så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for begge parter.
Stk. 2 Kan der ikke opnås enighed mellem anlægsmyndigheden og ledningsejeren omfattet af § 10 om, hvordan planlagte anlægsarealer på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Stk. 3 Transportministeren kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningsejerens regning.
Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 10 og tvister om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 11 afgøres af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 2 Ved erstatningsfastsættelse finder reglerne i § 103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.
Kapitel 5 1 Finansiering
Københavns Kommune afholder alle omkostninger forbundet med anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 2 Betingelserne for afholdelse af udgifter under anlægsarbejdet, overdragelse af vejanlægget og øvrige økonomiske forhold mellem transportministeren og Københavns Kommune i forbindelse med anlægsprojektet reguleres nærmere i en samarbejdsaftale, som skal indgås, inden anlægsarbejdet kan udbydes.
Stk. 3 Vejdirektoratets udgifter under anlægsarbejdet og Københavns Kommunes finansiering heraf optages på finanslovens § 28.21.20.12. Anlæg af hovedlandeveje m.v. ejet af tredje part.
Kapitel 6 1 Domstolsprøvelse
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.
Stk. 2 Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommelig høje for de berørte parter.