Kapitel 7 Særlige bestemmelser vedrørende præster
Til stillinger som sognepræst knyttes tjenestebolig. Ministeren for ligestilling og kirke eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan dog undtage herfra.
En biskop kan efter regler fastsat af ministeren for ligestilling og kirke og efter indstilling fra vedkommende præst og menighedsråd tillade, at der antages medhjælp til konfirmandundervisning. Udgifterne hertil afholdes af kirkekassen.
Ministeren for ligestilling og kirke kan tillade, at der af fællesfonden, jf. kapitel 2 i lov om folkekirkens økonomi, afholdes udgifter til det arbejde, der udføres af præster, som er omfattet af bestemmelsen i § 8, stk. 3.