Denne lov, som ikke gælder for Færøerne, træder i kraft den 1. januar 1948.
Stk. 2
Samtidig ophæves afsnit A i lov nr. 139 af 13. april 1938 om opførelse og udleje af arbejderboliger m.m. på landet med tillægslove nr. 111 af 15. marts 1939, nr. 564 af 31. oktober 1940, nr. 116 af 18. marts 1941 og nr. 475 af 22. november 1941, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 6. januar 1942, samt lov nr. 149 af 13. marts 1943 med tillægslove: lovanordning nr. 52 af 6. marts 1944, jf. lov nr. 320 af 7. juli 1945, lov nr. 403 af 28. august 1945 og lov nr. 384 af 12. juli 1946. De i henhold til disse love ydede låns prioritetsstilling bevares, og lånene forrentes og afdrages vedblivende efter de i de derfor udfærdigede og tinglyste lånedokumenter fastsatte vilkår, medens denne lovs regler i øvrigt finder anvendelse på de ejendomme, hvori der indestår statsmidler i henhold til de nævnte love. De ændringer, som er en følge af lov nr. 130 af 31. marts 1960 om ændringer i lov om opførelse af arbejderboliger på landet, er trådt i kraft den 1. april 1960. De ændringer, som er en følge af lov nr. 115 af 4. april 1967 om ændringer i lov om opførelse af arbejderboliger på landet, er trådt i kraft den 21. april 1967. De ændringer, som er en følge af lov nr. 211 af 19. maj 1971 om ændring af lov om opførelse af arbejderboliger på landet, er trådt i kraft den 30. maj 1971. De ændringer, som er en følge af lov nr. 208 af 28. maj 1975 om ændring af lov om opførelse af arbejderboliger på landet, er trådt i kraft den 14. juni 1975.
Andragender om garanti og boligdriftslån, som er indgivet til kommunalbestyrelsen inden 1. august 1974, færdigbehandles efter de før lovens ikrafttræden gældende regler. De ændringer, som er en følge af lov nr. 701 af 21. december 1982 om ændring af lov om arbejderboliger på landet, er trådt i kraft den 1. februar 1983. De ændringer, som er en følge af lov nr. 64 af 19. februar 1986 om ændring af lov om arbejderboliger på landet, er trådt i kraft den 26. februar 1986, og har virkning for ydelser m.v., der er beregnet på grundlag af grundværdien ved 18. alm. vurdering. De ændringer, som er en følge af lov nr. 1009 af 19. december 1992 om ændring af lov om arbejderboliger på landet er trådt i kraft den 15. februar 1993.
Servitutter og andre rådighedsindskrænkninger, der er tinglyst i medfør af arbejderboligloven opretholdes, indtil noteringen kan slettes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov.
Brugsforhold, der er indgået i henhold til kapitel VII i lov om arbejderboliger på landet, som ophævet ved denne lovs § 1, nr. 40, og som består ved lovens ikrafttræden, bevarer deres gyldighed, indtil brugsforholdet lovligt ophører. For disse brugsforhold gælder reglerne i kapitel VII fortsat. De ændringer som er en følge af lov nr. 321 af 14. maj 1997 om ændring af lov om arbejderboliger på landet er trådt i kraft dagen efter lovens offentliggørelse i Lovtidende.
Ændringerne har virkning fra den 15. september 1996.