Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Kapitel 7

Stk. 2 Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på 235 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2024-pris- og -lønniveau. Bidraget efter 1. pkt. dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Bidraget dækker endvidere merudgifter til administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på finansloven. 

Stk. 3 De i stk. 1 og 2 nævnte bidrag opkræves samlet.

Stk. 4 Bidrag kan opkræves sammen med bidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning. Restancer for bidrag kan indgå i en fælles opkrævning.

Stk. 2 Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan anvende opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk. 1, til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 2, i løbet af året. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere anvende opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk. 2, til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 1, i løbet af året.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan optage lån i et pengeinstitut el.lign. til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 1 og 2, i løbet af året. Beløbet indregnes med tillæg af renter i bidraget for det følgende år, såfremt den samlede likviditet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter Børne- og Undervisningsministeriets vurdering nødvendiggør dette.

Stk. 4 Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan anvende opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk. 1, til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud som følge af forsinket indbetaling af ATP-bidrag for forsikrede og ikkeforsikrede personer, der modtager VEU-godtgørelse m.v. fra en offentlig myndighed i løbet af året. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere godkende, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan optage lån i et pengeinstitut el. lign. til dækning af et sådant midlertidigt likviditetsunderskud.

Stk. 2 I det kvartalsvis beregnede arbejdsgiverbidrag fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for een lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, vedrører. Herudover fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodtager, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere.

Stk. 3 Uanset bestemmelsen i stk. 1 og 2 betales ikke bidrag, hvis arbejdsgiveren ud over elever og lærlinge, som nævnt i stk. 4, har ansatte, hvis samlede beskæftigelse i kvartalet højst svarer til en fuldtidsansat.

Stk. 4 Der betales ikke bidrag for følgende uddannelsessøgende, der har skriftlig aftale med arbejdsgiveren om gennemførelse af et uddannelsesforhold:

• 1) Elever og lærlinge i erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, og elever i erhvervsgrunduddannelse, jf. lov om forberedende grunduddannelse.

• 2) Uddannelsessøgende i uddannelser, hvor både skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i henhold til lov.

• 3) Uddannelsessøgende i indtil 3 år i praktikuddannelse, der

  • a) er aftalt eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller vedkommende brancheorganisation eller

  • b) er fastsat af en offentlig myndighed som betingelse for at opnå en autorisation el.lign. eller som betingelse for at deltage i eller afslutte en videregående uddannelse.

• 4) Elever, der gennemgår uddannelsen til træningsterapeut på Optræningscentret i Karlslunde.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag regler om, hvilke uddannelser der berettiger til bidragsfritagelse.

Stk. 2 Sker indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter af bidragene med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med børne- og undervisningsministeren nærmere regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4, herunder regler om modregning i forfaldne krav på ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler efter denne lov. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling og eftergive bidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf. Bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspensions fælles opkrævning af bidrag m.v.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte særlige regler om beregningen af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Stk. 2 Er en arbejdsgivers uddannelsesratio, jf. stk. 4, lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf. stk. 5, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, jf. § 21 h, stk. 2, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen. Til brug for beregning af merbidraget opgøres måluddannelsesratio og uddannelsesratio i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, vægtet med deres modelparameter, jf. stk. 6. En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes først, når arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår. Har arbejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der ikke merbidrag.

Stk. 3 En arbejdsgivers samlede merbidrag opgøres på grundlag af forskellen på måluddannelsesratioen og uddannelsesratioen opgjort i praktikårselever multipliceret med merbidragssatsen. Merbidragssatsen udgør 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.

Stk. 4 En arbejdsgivers uddannelsesratio beregnes på baggrund af forholdet mellem antallet af praktikårselever og antallet af erhvervsuddannede årsværk hos den pågældende arbejdsgiver. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med en modelparameter, jf. stk. 6. Uddannelsesratioen for 1 kalenderår opgøres i det efterfølgende år.

Stk. 5 En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes af:

• 1) En vægtet ratio bestående af summen af:

  • a) En brancheratio (25 pct.), der beregnes som forholdet mellem antallet af praktikårselever for alle virksomheder inden for en given hovedbranche, jf. stk. 10, og antallet af erhvervsuddannede årsværk samlet set inden for branchen. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelparameter, jf. stk. 6.

  • b) En uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked (75 pct.), der beregnes som forholdet mellem det samlede antal praktikårselever og det samlede antal erhvervsuddannede årsværk. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelparameter, jf. stk. 6.

• 2) Den vægtede ratio efter nr. 1 multipliceres med en sektorspecifik faktor, som fastsættes i overensstemmelse med 2.-4. pkt. Differencen mellem den realiserede udvikling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler siden 2016, som er opgjort for seneste kalenderår, og 10.000 ekstra indgåede uddannelsesaftaler fordeles mellem henholdsvis den private, den kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. stk. 11, på baggrund af hver sektors andel af erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret. For den kommunale sektor sker herefter et fradrag på 900 uddannelsesaftaler, i det omfang den sektorspecifikke faktor ikke bliver negativ. Den sektorfordelte sum af opgørelsen efter 2. og 3. pkt. multipliceres herefter med merbidragssatsen efter stk. 3 for at beregne det forventede samlede merbidrag for hver sektor. Den sektorspecifikke faktor fastsættes herefter som den faktor, der multipliceret med den vægtede faktor efter nr. 1 medfører en måluddannelsesratio, der indebærer merbidrag svarende til opgørelsen efter 4. pkt. Kan den sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det foregående års faktor.

Stk. 6 De forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter. Modelparametre for erhvervsuddannelser samt uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4, er fastsat i bilag 1, jf. dog 5. pkt. og stk. 8. Børne- og undervisningsministeren offentliggør en oversigt over sammenhængen mellem tidligere og nuværende erhvervsuddannelser til brug for administrationen af ordningen. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes det foregående års modelparameter. For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0.

Stk. 7 Har en arbejdsgiver ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, fastsættes uddannelsesniveauet som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter:

• 1) En frivillig registrering i det i § 26 b nævnte register vedrørende uddannelsesniveau på baggrund af henvendelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

• 2) Den pågældendes uddannelsesniveau på baggrund af arbejdsfunktion opgjort som DISCO-kode, idet medarbejdere registreret med en DISCO-kode, hvorunder mere end 50 pct. af de registrerede er erhvervsuddannede, opgøres som erhvervsuddannede.

• 3) Uddannelsesniveauet på baggrund af uddannelsesfordelingen for den hovedbranche, som medarbejderens arbejdsgiver er registreret i, jf. stk. 10, således at medarbejderen vægtes som en sammensætning af uddannelsesniveauet for den gennemsnitlige medarbejder i hovedbranchen.

Stk. 8 Ved fastsættelse af uddannelsesniveau efter stk. 7, nr. 1-3, sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Stk. 9 For så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Stk. 10 Ved opgørelse af hovedbrancher anvendes Dansk Branchekode 2007 (DB07) med undergrupperinger. Undergruppen Bygge og Anlæg opdeles i to, hvor branchen Bygningsinstallation udspaltes fra Bygge og Anlæg med udgangspunkt i 127-standardgrupperingen (43.00.1). Det resterende indhold i Bygge og Anlæg vil udgøre branchen Bygge og Anlæg.

Stk. 11 Alle arbejdsgivere placeres på baggrund af Danmarks Statistiks sektorgruppering i det erhvervsstatistiske register (ESR) efter standarden ESA2010, jf. bilag 2, som tilhørende en af de fire sektorer:

• 1) Privat sektor.

• 2) Kommunal sektor.

• 3) Regional sektor.

• 4) Statslig sektor.

Stk. 2 Der kan højst ske fritagelse for merbidrag for én praktikårselev pr. opslået stilling pr. år. Er arbejdsgiveren godkendt til et bestemt antal elever og lærlinge, jf. § 31 i lov om erhvervsuddannelser, kan fritagelse for merbidrag højst omfatte et sådant antal elever og lærlinge. En arbejdsgiver kan ikke ansøge om at fritages for at betale merbidrag for en periode efter stk. 3 med en varighed af mindre end 3 måneder.

Stk. 3 Der kan alene ske fritagelse for merbidrag svarende til den periode, hvor opslaget har været synligt og aktuelt på Børne- og Undervisningsministeriets centrale lærepladsportal. Forlængelser af synlige og aktuelle opslag indgår i beregningen af opslagets længde. Der kan højst ske fritagelse for merbidrag for tiden indtil indgåelse af uddannelsesaftale.

Stk. 4 Det er en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i stk. 3, jf. dog stk. 5, at et af følgende er opfyldt i hele perioden:

• 1) Arbejdsgiveren har ikke modtaget ansøgninger fra elever eller lærlinge på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som lærepladssøgende med en synlig profil på den centrale lærepladsportal, og som mangler højst 8 uger af grundforløbet, eller elever eller lærlinge, der har bestået et relevant grundforløb. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev eller lærling, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i stk. 3 dog ikke. Efter behandling af modtagne ansøgninger underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs eller lærlings skole, hvis eleven eller lærlingen ikke er på eller har gennemført et relevant grundforløb.

• 2) Samtlige ansøgende elever og lærlinge på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som lærepladssøgende med en synlig profil på den centrale lærepladsportal, og som mangler højst 8 uger af grundforløbet, og samtlige ansøgende elever og lærlinge, der har bestået et relevant grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en læreplads. Efter modtagelse af afslag fra samtlige ansøgende elever og lærlinge underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs eller lærlings skole om, at eleven eller lærlingen har afslået den tilbudte læreplads.

• 3) Der er ikke registreret elever eller lærlinge på uddannelsen på Børne- og Undervisningsministeriets centrale lærepladsportal, der har haft en synlig profil på portalen i 14 sammenhængende kalenderdage eller mere.

Stk. 5 Det er en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i stk. 3, for så vidt angår uddannelser med lærepladskrav, at arbejdsgiveren har søgt en elev eller lærling til en uddannelsesaftale, der omfatter både anden del af grundforløbet og hovedforløbet, og at arbejdsgiveren ikke har modtaget ansøgere til stillingen. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev eller lærling, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i stk. 3 dog ikke.

Stk. 6 Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumentationskrav.

Stk. 2 Opgørelsen af overskud foretages pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 11.

Stk. 3 Overskud tilbagebetales til arbejdsgivere placeret i sektoren for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren har haft i det år, som overskuddet vedrører. Overskud pr. praktikårselev beregnes ved at dividere overskuddet med antal praktikårselever i bidragsåret i den pågældende sektor. Elever og lærlinge inden for erhvervsuddannelser samt elever inden for uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4, indgår i beregningen.

Stk. 4 Ved opgørelsen af overskud anvendes det antal praktikårselever, der er i virksomheder, som har en måluddannelsesratio, jf. § 21 a, stk. 2.

Stk. 2 Sker indbetaling efter stk. 1 ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter af bidragene med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.

Stk. 3 Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling efter stk. 1 og 2, herunder i nødvendigt omfang praktiske og administrative betingelser i relation til uddannelse, der er nævnt i stk. 4, og om administration af de omfattede ordninger i øvrigt. Der kan endvidere fastsættes regler om udsættelse af mindre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere efterregulering og om tilbagebetaling, modregning og afskæring.

Stk. 4 Uddannelsesaftaler inden for uddannelsen til lokomotivfører indgår i det samlede kompleks af ordninger efter stk. 1 bortset fra fritagelsesordningen i § 21 b med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger af denne lov.

Stk. 2 En praktikårselev svarer til en elev eller lærling i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed. Elever og lærlinge inden for erhvervsuddannelser og elever inden for uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4, indgår i beregningen af praktikårselever. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i tilskudsåret indgår i beregningen af praktikårselever. Tilskudsåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes tilskud efter § 21 j.

Stk. 2 Der kan alene ske merbidragsfritagelse for de kalenderdage, hvor eleven eller lærlingen uddannes hos arbejdsgiveren.

Stk. 3 Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumentationskrav.

Stk. 2 Det er en betingelse for retten til tilskud, at arbejdsgiveren opfylder sin måluddannelsesratio efter § 21 a.

Stk. 3 Opgørelsen af tilskud foretages pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 11. Opgørelsen foretages året efter tilskudsåret. Tilskud pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt ved at dividere det samlede merbidrag i tilskudsåret i den pågældende sektor indregnet over- og underskud hidrørende fra efterregulering for foregående kalenderår med det antal praktikårselever hos arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i stk. 2. Tilskud kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og om revision og afgivelse af regnskab for institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller efter lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser vedrørende de i stk. 1, nævnte udgifter, jf. dog stk. 3, 5. pkt.

Stk. 3 Børne- og Undervisningsministeriet dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udgifter til befordringstilskud, værktøj, værnemidler og lignende samt tilskud til de faglige udvalgs udgifter til svendeprøve for elever og lærlinge i skoleoplæring samt mobilitetsfremmende ydelser, jf. § 13, herunder administrationsudgifter. Børne- og Undervisningsministeriet dækker endvidere Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udgifter til skoleydelse til elever og lærlinge i fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsender et budget til Børne- og Undervisningsministeriet over de forventede udgifter til ordningerne. Udbetalingen til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sker forskudsvis én gang i kvartalet med en efterfølgende årlig regulering på grundlag af et regnskab for det pågældende år. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse aflægger regnskab for disse udgifter til Børne- og Undervisningsministeriet som en del af skolernes årsregnskab.