Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på 2.914 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2024-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bidraget efter 1. pkt. dækker udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a-4 b, herunder administrationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i medfør af §§ 21 a-21 k, 26 b og 26 c.
Stk. 2 Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på 235 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2024-pris- og -lønniveau. Bidraget efter 1. pkt. dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Bidraget dækker endvidere merudgifter til administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på finansloven.
Stk. 4 Bidrag kan opkræves sammen med bidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning. Restancer for bidrag kan indgå i en fælles opkrævning.