Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 21a

Stk. 2 Er en arbejdsgivers uddannelsesratio, jf. stk. 4, lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf. stk. 5, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, jf. § 21 h, stk. 2, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen. Til brug for beregning af merbidraget opgøres måluddannelsesratio og uddannelsesratio i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, vægtet med deres modelparameter, jf. stk. 6. En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes først, når arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår. Har arbejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der ikke merbidrag.

Stk. 3 En arbejdsgivers samlede merbidrag opgøres på grundlag af forskellen på måluddannelsesratioen og uddannelsesratioen opgjort i praktikårselever multipliceret med merbidragssatsen. Merbidragssatsen udgør 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.

Stk. 4 En arbejdsgivers uddannelsesratio beregnes på baggrund af forholdet mellem antallet af praktikårselever og antallet af erhvervsuddannede årsværk hos den pågældende arbejdsgiver. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med en modelparameter, jf. stk. 6. Uddannelsesratioen for 1 kalenderår opgøres i det efterfølgende år.

Stk. 5 En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes af:

• 1) En vægtet ratio bestående af summen af:

  • a) En brancheratio (25 pct.), der beregnes som forholdet mellem antallet af praktikårselever for alle virksomheder inden for en given hovedbranche, jf. stk. 10, og antallet af erhvervsuddannede årsværk samlet set inden for branchen. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelparameter, jf. stk. 6.

  • b) En uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked (75 pct.), der beregnes som forholdet mellem det samlede antal praktikårselever og det samlede antal erhvervsuddannede årsværk. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelparameter, jf. stk. 6.

• 2) Den vægtede ratio efter nr. 1 multipliceres med en sektorspecifik faktor, som fastsættes i overensstemmelse med 2.-4. pkt. Differencen mellem den realiserede udvikling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler siden 2016, som er opgjort for seneste kalenderår, og 10.000 ekstra indgåede uddannelsesaftaler fordeles mellem henholdsvis den private, den kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. stk. 11, på baggrund af hver sektors andel af erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret. For den kommunale sektor sker herefter et fradrag på 900 uddannelsesaftaler, i det omfang den sektorspecifikke faktor ikke bliver negativ. Den sektorfordelte sum af opgørelsen efter 2. og 3. pkt. multipliceres herefter med merbidragssatsen efter stk. 3 for at beregne det forventede samlede merbidrag for hver sektor. Den sektorspecifikke faktor fastsættes herefter som den faktor, der multipliceret med den vægtede faktor efter nr. 1 medfører en måluddannelsesratio, der indebærer merbidrag svarende til opgørelsen efter 4. pkt. Kan den sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det foregående års faktor.

Stk. 6 De forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter. Modelparametre for erhvervsuddannelser samt uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4, er fastsat i bilag 1, jf. dog 5. pkt. og stk. 8. Børne- og undervisningsministeren offentliggør en oversigt over sammenhængen mellem tidligere og nuværende erhvervsuddannelser til brug for administrationen af ordningen. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes det foregående års modelparameter. For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0.

Stk. 7 Har en arbejdsgiver ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, fastsættes uddannelsesniveauet som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter:

• 1) En frivillig registrering i det i § 26 b nævnte register vedrørende uddannelsesniveau på baggrund af henvendelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

• 2) Den pågældendes uddannelsesniveau på baggrund af arbejdsfunktion opgjort som DISCO-kode, idet medarbejdere registreret med en DISCO-kode, hvorunder mere end 50 pct. af de registrerede er erhvervsuddannede, opgøres som erhvervsuddannede.

• 3) Uddannelsesniveauet på baggrund af uddannelsesfordelingen for den hovedbranche, som medarbejderens arbejdsgiver er registreret i, jf. stk. 10, således at medarbejderen vægtes som en sammensætning af uddannelsesniveauet for den gennemsnitlige medarbejder i hovedbranchen.

Stk. 8 Ved fastsættelse af uddannelsesniveau efter stk. 7, nr. 1-3, sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Stk. 9 For så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Stk. 10 Ved opgørelse af hovedbrancher anvendes Dansk Branchekode 2007 (DB07) med undergrupperinger. Undergruppen Bygge og Anlæg opdeles i to, hvor branchen Bygningsinstallation udspaltes fra Bygge og Anlæg med udgangspunkt i 127-standardgrupperingen (43.00.1). Det resterende indhold i Bygge og Anlæg vil udgøre branchen Bygge og Anlæg.

Stk. 11 Alle arbejdsgivere placeres på baggrund af Danmarks Statistiks sektorgruppering i det erhvervsstatistiske register (ESR) efter standarden ESA2010, jf. bilag 2, som tilhørende en af de fire sektorer:

• 1) Privat sektor.

• 2) Kommunal sektor.

• 3) Regional sektor.

• 4) Statslig sektor.