Lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje § 11

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1447 af 10. december 2024

Optegnelser over arbejds- og hvileperioder
§ 11

Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant skal føre optegnelser over den daglige arbejds- og hvileperiode for hver enkelt mobile lønmodtager. Optegnelserne skal opbevares om bord indtil slutningen af referenceperioden.

Stk. 2 Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant og den mobile lønmodtager skal hver måned kontrollere og bekræfte optegnelsen.

Stk. 3 Optegnelsen skal som minimum indeholde oplysninger om følgende:

  • 1) Fartøjets navn.

  • 2) Den mobile lønmodtagers navn.

  • 3) Den ansvarlige skibsførers navn.

  • 4) Dato.

  • 5) Hvorvidt det er en arbejdsdag eller en hviledag.

  • 6) Begyndelse og afslutning af de daglige arbejds- og hvileperioder.

Stk. 4 Den mobile lønmodtager skal have udleveret et eksemplar af de bekræftede optegnelser, der vedrører lønmodtageren. Arbejdsgiveren skal opbevare optegnelserne mindst 1 år.

Stk. 5 Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemte it-systemer og særlige digitale formater til optegnelsen og registrering, jf. stk. 1-3.