I denne lov forstås ved:
-
1) Lønmodtager: En person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.
-
2) En mobil lønmodtager: En person, som er en del af besætningen eller udfører en anden funktion om bord på et fartøj, der er aktivt inden for erhvervsmæssig transport på indre vandveje.
-
3) Indre vandveje: Indre vandveje, som fremgår af bilag 1, afsnit 4, i Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet.
-
4) Arbejdstid: Den tid, hvor lønmodtageren er på sin arbejdsplads og står til arbejdsgiverens disposition under udførelse af sin beskæftigelse eller sine opgaver.
-
5) Hvileperiode: Det tidsrum, der ikke er arbejdstid, herunder hvileperioder på fartøjet under sejlads, og når det ligger stille, og hvileperioder på land.
-
6) Hviledag: En hvileperiode uden afbrydelse i 24 timer, som den mobile lønmodtager kan tilbringe et sted, denne selv vælger.
-
7) Arbejdsplan: Den planlægning af arbejds- og hviledage, som arbejdsgiveren har meddelt lønmodtageren på forhånd.
-
8) Fartøj: Et skib eller flydende materiel.