Lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje § 5

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1447 af 10. december 2024

Arbejds- og hviledage
§ 5

Den mobile lønmodtager må maksimalt have 31 på hinanden følgende arbejdsdage, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Hvis der ifølge arbejdsplanen højst er det samme antal arbejdsdage i forhold til hviledage, skal der i umiddelbar forlængelse af de på hinanden følgende arbejdsdage tildeles det samme antal på hinanden følgende hviledage. Der kan afviges fra antallet af tildelte på hinanden følgende hviledage, på betingelse af at

  • 1) det maksimale antal på 31 på hinanden følgende arbejdsdage ikke overskrides,

  • 2) det under stk. 3, nr. 1, 2 eller 3, nævnte minimumsantal på hinanden følgende hviledage bevilges i umiddelbar forlængelse af de ydede på hinanden følgende arbejdsdage og

  • 3) den forlængede eller ombyttede periode af arbejdsdage udlignes inden for referenceperioden.

Stk. 3 Hvis der forekommer flere arbejdsdage end hviledage i arbejdsplanen, bestemmes minimumsantallet af på hinanden følgende hviledage til afholdelse i umiddelbar forlængelse af de ydede på hinanden følgende arbejdsdage på følgende måde:

  • 1) 1-10 på hinanden følgende arbejdsdage: 0,2 hviledage pr. på hinanden følgende arbejdsdage.

  • 2) 11-20 på hinanden følgende arbejdsdage: 0,3 hviledage pr. på hinanden følgende arbejdsdage.

  • 3) 21-31 på hinanden følgende arbejdsdage: 0,4 hviledage pr. på hinanden følgende arbejdsdage.

Stk. 4 Delvis optjente hviledage, jf. stk. 3, lægges til minimumsantallet af på hinanden følgende hviledage og tildeles som hele hviledage.