Lov om årpenge for dronning Margrethe § 1

Denne konsoliderede version af lov om årpenge for dronning Margrethe er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 623 af 11. juni 2024

§ 1

For dronning Margrethe fastsættes en årpenge med et årligt grundbeløb, der udgør 12.000.000 kr.

Stk. 2 Årpengebeløbet udgør grundbeløbet reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte. Reguleringen sker i forhold til lønindekset for andet kvartal 2023. Reguleringen pr. 1. april sker på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med fjerde kvartal i året forud for reguleringen. Reguleringen pr. 1. oktober sker på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med andet kvartal i året for reguleringen.

Stk. 3 Årpengebeløbet udbetales månedligt forud.

Stk. 4 Der ydes refusion af udgifter til ikkefradragsberettiget købsmoms efter de regler, der i øvrigt gælder for statens institutioner. Refusionen er årligt begrænset til en procentandel af årpengebeløbet svarende til den til enhver tid gældende momssats.