Hoftjenestemænd ved dronning Margrethes hof, pensionerede hoftjenestemænd og efterlevende ægtefæller og børn efter disse har ret til pension fra staten efter de til enhver tid gældende regler for statens tjenestemænd i henhold til lov om tjenestemandspension.
Stk. 2 Staten afholder udgifter til pension i henhold til stk. 1.
Stk. 3 Hoffet indbetaler til statskassen et pensionsbidrag, der svarer til det pensionsbidrag, som betales af ministerier og styrelser, der beskæftiger tjenestemænd.
Stk. 4 Staten afholder udgifter til pension til pensionerede hoftjenestemænd ved dronning Margrethe den Andens civilliste og efterlevende ægtefæller og børn efter disse, der er tillagt ret til pension fra staten efter § 1 a, stk. 1, i lov om dronning Margrethe den Andens civilliste.