Lov om årpenge for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim § 1

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1119 af 20. december 1995,
som ændret ved lov nr. 491 af 7. juni 2001, lov nr. 1128 af 24. november 2004 og lov nr. 533 af 17. juni 2008

§ 1

For prins Joachim fastsættes en årpenge med et årligt grundbeløb, der udgør 2.258.000 kr.

Stk. 2 Årpengebeløbet udgør grundbeløbet reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte. Reguleringen sker i forhold til lønindekset for 4. kvartal 2000. Reguleringen pr. 1. april sker på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 4. kvartal i året forud for reguleringen. Reguleringen pr. 1. oktober sker på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 2. kvartal i året for reguleringen.

Stk. 3 Årpengebeløbet udbetales månedligt forud.

Stk. 4 Der ydes refusion af udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms efter de regler, der i øvrigt gælder for statsinstitutioner. Refusionen er årligt begrænset til en procentandel af årpengebeløbet svarende til den til enhver tid gældende momssats.