I den seneste lovbekendtgørelse på retsinformation er der ved en fejl blevet udeladt "og" efter "jf. dog § 18," i første punktum. Loven gælder for assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., der foretages af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, jf. dog § 18, og hvor graviditet hos en kvinde søges etableret på anden måde end ved samleje mellem en kvinde og en mand. Loven gælder desuden for vævscentres virksomhed, for så vidt angår ydelser, der vedrører assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
Stk. 2 Loven gælder endvidere for biomedicinsk forskning og forsøg, hvori indgår kønsceller fra mennesker, befrugtede æg og fosteranlæg.
Stk. 3 I denne lov forstås ved:
-
1) Kvinde: en person med livmoder eller æggestoksvæv.
-
2) Mand: en person med mindst en testikel.