Lov om assisteret reproduktion § 7

Denne konsoliderede version af lov om assisteret reproduktion er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Lov nr. 460 af 10. juni 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 23. august 2019,
som ændret ved lov nr. 129 af 30. januar 2021, lov nr. 1780 af 28. december 2023, lov nr. 1212 af 26. november 2024 og lov nr. 1213 af 26. november 2024

§ 7

Genetisk undersøgelse af et befrugtet æg må kun foretages i de tilfælde, hvor der er en kendt og væsentlig øget risiko for, at barnet får en alvorlig arvelig sygdom.

Stk. 2 Endvidere kan genetisk undersøgelse foretages i forbindelse med assisteret reproduktion uden for kvindens krop på grund af ufrugtbarhed, hvor en sådan undersøgelse kan påvise eller udelukke en væsentlig kromosomabnormitet.

Stk. 3 Styrelsen for Patientsikkerhed kan dog efter udredning og sundhedsfaglig vurdering i konkrete tilfælde meddele tilladelse til anvendelse af præimplantationsdiagnostik ved assisteret reproduktion, hvor tungtvejende hensyn til behandling af et barn med livstruende sygdom i denne familie taler herfor.

Stk. 4 Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilladelser efter stk. 3.