Kapitel 9 1 Særligt om lægers ret til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler
Anser Styrelsen for Patientsikkerhed det for ønskeligt, at der føres kontrol med en læges ordinationer af afhængighedsskabende lægemidler, kan den pålægge lægen at føre nøjagtige optegnelser om disse ordinationer, herunder om ordinationernes tidspunkt, art og mængde, patientens navn og adresse og indikationen for ordinationen, og at indsende disse optegnelser til styrelsen efter nærmere af styrelsen fastsatte bestemmelser.
Stk. 2 Bestemmelserne om ordination af afhængighedsskabende lægemidler gælder også for lægens personlige forbrug.
Stk. 3 Styrelsen for Patientsikkerhed afgør, hvad der i denne lov forstås ved afhængighedsskabende lægemidler.
Stk. 4 Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Dersom en læge, hvem der er meddelt pålæg efter § 35, begår væsentlig overtrædelse af dette, eller dersom Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at vedkommende ordinerer afhængighedsskabende lægemidler på uforsvarlig måde, kan Styrelsen for Patientsikkerhed fratage vedkommende retten til at ordinere alle eller enkelte grupper af disse lægemidler for en tid af fra 1 til 5 år eller indtil videre.
Stk. 2 Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Lægen kan forlange Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse efter stk. 1 indbragt for domstolene. Begæring om domstolsprøvelse skal fremsættes over for Styrelsen for Patientsikkerhed, inden 3 uger efter at Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse er meddelt den pågældende. Styrelsen for Patientsikkerhed anlægger sag mod lægen i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3 Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse efter stk. 1 har, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed bestemmer andet, virkning straks fra meddelelsen af afgørelsen og uafhængigt af, om afgørelsen begæres indbragt for domstolene.
En læge kan over for Styrelsen for Patientsikkerhed fraskrive sig retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler eller en nærmere angiven gruppe af sådanne lægemidler for en nærmere angiven periode eller indtil videre.
Stk. 2 Retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler tilbagegives, når den angivne periode er udløbet. Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvidere efter ansøgning tilbagegive retten helt eller delvis, hvis omstændigheder, der begrundede fraskrivelsen, ikke længere er til stede.
Stk. 3 Lægen kan forlange et afslag efter stk. 2 fra Styrelsen for Patientsikkerhed på tilbagegivelse af ordinationsretten indbragt for domstolene, hvis der er forløbet mindst 1 år efter fraskrivelsen af ordinationsretten, eller efter at tilbagegivelse af ordinationsretten senest er nægtet ved dom. Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
Stk. 4 Begæring om domstolsprøvelse efter stk. 3 skal fremsættes over for Styrelsen for Patientsikkerhed, senest 3 uger efter at Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse er meddelt den pågældende. Styrelsen for Patientsikkerhed anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Når en læge efter ovenstående bestemmelser helt eller delvis har mistet retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler, påhviler det Styrelsen for Patientsikkerhed at foretage de til lægens praksis fornødne ordinationer af sådanne lægemidler. Styrelsen for Patientsikkerhed kan dog udpege en anden dertil villig læge til at foretage disse ordinationer. Nærmere regler om fremgangsmåden ved disse ordinationer kan fastsættes af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i behandling af personer for stofmisbrug kan alene foretages af læger ansat i lægestillinger ved de kommunale, regionale eller private institutioner, der er nævnt i sundhedslovens § 142, stk. 4, af læger ansat ved regionale institutioner, hvor integreret behandling af en psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik finder sted, eller ved private og kommunale institutioner, som en region benytter som led i sådan behandling, og af læger ansat i sygehusvæsenet under en persons sygehusindlæggelse. Dog kan enkeltstående ordinationer som led i abstinensbehandling af kort varighed foretages af andre læger. I tilfælde af behandlingskrævende akutte abstinenser skal ordinationen foretages straks.
Stk. 2 Ordinationsretten efter stk. 1, 1. pkt., kan efter aftale i nærmere bestemte tilfælde overlades til en anden læge, herunder en alment praktiserende læge eller en praktiserende speciallæge.
Stk. 3 Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for ordinationen og for den hertil knyttede udlevering og kontrol, herunder om adgangen til at lade udlevering og kontrolforanstaltninger finde sted lokalt.
Stk. 4 Denne bestemmelse gælder ikke for behandling i Kriminalforsorgens institutioner. Justitsministeren fastsætter efter drøftelse med Sundhedsstyrelsen regler for samarbejdet mellem Kriminalforsorgens læger og de læger, der kan ordinere afhængighedsskabende lægemidler i medfør af stk. 1.