Autorisationsloven § 15

Denne konsoliderede version af autorisationsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Lov nr. 451 af 22. maj 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 895 af 26. juni 2024,
som ændret ved lov nr. 647 af 11. juni 2024 og lov nr. 648 af 11. juni 2024

Grunduddannelse af sundhedspersoner
§ 15

Regler om uddannelse af sundhedspersoner, der kan autoriseres efter denne lov, fastsættes af børne- og undervisningsministeren eller af Uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren, medmindre andet er fastsat i denne lov. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Adgangsbekendtgørelsen Karakterskalabekendtgørelsen

Stk. 2 En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 1 kan påklages til vedkommende minister. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren. Karakterskalabekendtgørelsen

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, at omprøve og ombedømmelse i forbindelse med klager over forhold ved prøver kan resultere i en lavere karakter.