Autorisationsloven § 2

Denne konsoliderede version af autorisationsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Lov nr. 451 af 22. maj 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 895 af 26. juni 2024,
som ændret ved lov nr. 647 af 11. juni 2024 og lov nr. 648 af 11. juni 2024

§ 2

Autorisation meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed til personer, der har gennemført en nærmere bestemt uddannelse, jf. afsnit II. Styrelsen for Patientsikkerhed fører registre over de forskellige grupper af autoriserede sundhedspersoner.

Stk. 2 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om meddelelse af autorisation, herunder om periodisk fornyelse af autorisation.

Stk. 3 Autorisation kan ikke meddeles den, der opfylder betingelserne for fratagelse af autorisation, jf. §§ 7-7b.

Stk. 4 Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om offentliggørelse af meddelte autorisationer.

Stk. 5 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner.