Autorisationsloven § 70b

Denne konsoliderede version af autorisationsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Lov nr. 451 af 22. maj 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 29. august 2024,
som ændret ved lov nr. 644 af 11. juni 2024

Autorisation
§ 70b

Autorisation som osteopat meddeles den, der har gennemført uddannelse og bestået eksamen i henhold til regler fastsat af Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. stk. 4.

Stk. 2 Ret til at betegne sig som osteopat har kun den, der har autorisation som osteopat.

Stk. 3 Behandlingssteder omfattet af registreringspligten efter sundhedslovens § 213 c, stk. 1, hvor autoriserede osteopater udøver behandling, skal, senest 6 måneder efter at osteopaten er meddelt autorisation, registrere den osteopatiske virksomhed.

Stk. 4 Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om uddannelsesmæssige krav, der stilles til en osteopat, herunder krav til niveau, indhold og varighed for uddannelser og eksamener, og om nedsættelse af et rådgivende forum om osteopati.

Stk. 5 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som osteopat og om afgrænsning af virksomheden.