Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med, at denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov overholdes.
Stk. 2 Sikkerhedsstyrelsen kan kræve at få meddelt alle oplysninger, der er nødvendige for udførelse af tilsynet efter stk. 1.
Stk. 3 Sikkerhedsstyrelsen kan endvidere kræve at få meddelt alle oplysninger, der er nødvendige til vurdering af, om betingelserne for autorisation eller virksomhedsgodkendelse på gasområdet fortsat er opfyldt.