Beliggenhedskommunen påser, at behandlings- og specialundervisningstilbud har den fornødne økonomiske kvalitet. I vurderingen af, om et behandlings- og specialundervisningstilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, indgår,
-
1) at der ifølge årsbudgettet er et rimeligt forhold mellem den forventede omsætning og omkostninger,
-
2) at årsbudgettet afspejler målgruppe, metoder og behandlings- og specialundervisningstilbuddets planer for faglig udvikling og større ændringer,
-
3) om økonomien giver mulighed for den fornødne kvalitet, herunder i forhold til pris og målgruppe, og
-
4) at der er udarbejdet årsbudget og regnskab for det samlede behandlings- og specialundervisningstilbud og særskilt for specialundervisningsdelen.
Stk. 2 I vurderingen af, om et privat behandlings- og specialundervisningstilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, indgår ud over de i stk. 1 opregnede forhold,
-
1) at behandlings- og specialundervisningstilbuddets soliditetsgrad er rimelig set i forhold til behandlings- og specialundervisningstilbuddets alder og specialiseringsgrad,
-
2) om behandlings- og specialundervisningstilbuddet er økonomisk bæredygtigt,
-
3) om der er gennemsigtighed i behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomi,
-
4) i hvilket omfang der er udbetalt udbytte de seneste 5 år, og
-
5) behandlings- og specialundervisningstilbuddets udgifter til løn til ledelsen.