Det er alene beliggenhedskommunen, der kan yde betaling med frigørende virkning til behandlings- og specialundervisningstilbud.
Stk. 2 Beliggenhedskommunen og den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, aftaler mellemkommunal refusion for betalinger efter stk. 1.