Beliggenhedskommunen skal sikre, at elevens behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling imødekommes der, hvor undervisningen gennemføres, hvis eleven er omfattet af folkeskolelovens § 23, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Ved fravær på grund af sygdom el.lign., der må skønnes at blive af længere varighed, skal beliggenhedskommunen give meddelelse til den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, med henblik på at den ansvarlige kommune kan vurdere, om barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling og behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand fortsat kan opfyldes i behandlings- og specialundervisningstilbuddet.