Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet Kapitel 4

Denne konsoliderede version af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1705 af 27. december 2018,
som ændret ved lov nr. 2394 af 14. december 2021, lov nr. 897 af 21. juni 2022, lov nr. 753 af 13. juni 2023 og lov nr. 754 af 13. juni 2023

Kapitel 4 1 Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser
Straksreaktioner
§ 12

Ungdomskriminalitetsnævnet kan pålægge barnet eller den unge en straksreaktion, som kan bestå i at bidrage til at genoprette forrettet skade eller deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde.

Stk. 2 Justitsministeren kan fastsætte regler om erstatning og godtgørelse til børn og unge for skader, der pådrages ved udførelse af straksreaktioner fastsat efter stk. 1.

Forbedringsforløb
§ 13

Ungdomskriminalitetsnævnet kan fastsætte et forbedringsforløb i form af en handleplan med en varighed af op til 2 år. For børn og unge i alderen 10 til 14 år kan handleplanen i helt særlige tilfælde have en varighed af op til 4 år. Handleplanen skal angive en eller flere konkrete foranstaltninger for barnet eller den unge, som vurderes egnede i forhold til barnets eller den unges problemer og behov. Det kan herunder fastsættes, at barnet eller den unge skal

  • 1) være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt,

  • 2) tage ophold i en ungdomsklub, på et uddannelsessted el.lign.,

  • 3) modtage praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet,

  • 4) modtage familiebehandling eller behandling af sine problemer,

  • 5) indgå i et døgnophold efter reglerne i § 32, stk. 1, nr. 6, i barnets lov for både forældremyndighedsindehaverne, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution,

  • 6) indgå i et støtteophold efter reglerne i § 32, stk. 1, nr. 7, i barnets lov i en almen plejefamilie, specialiseret plejefamilie, forstærket plejefamilie eller netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution,

  • 7) have udpeget en fast kontaktperson,

  • 8) have formidlet praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse modtage udbetaling af godtgørelse eller

  • 9) modtage anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Stk. 2 Foranstaltninger efter stk. 1 kan fastsættes, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaverne, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3 Foranstaltninger efter stk. 1, nr. 2, nr. 4, for så vidt angår behandling af barnets eller den unges problemer, og nr. 7, kan fastsættes uden forældremyndighedsindehavernes samtykke, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte og formålet med foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.

Stk. 4 Foranstaltninger efter stk. 1, nr. 1, 8 og 9, kan fastsættes uden forældremyndighedsindehavernes samtykke, når barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare, og det vurderes, at et frivilligt samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets eller den unges problemer.

Stk. 5 Ungdomskriminalitetsnævnet kan i afgørelsen henstille til den ansvarlige kommune at vurdere, om der er grundlag for at meddele et forældrepålæg som opfølgning på nævnets afgørelse efter reglerne i § 38 i barnets lov.

§ 14

Ungdomskriminalitetsnævnet kan som led i forbedringsforløbet træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet på et anbringelsessted, når det af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte må anses for at være af væsentlig betydning. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaverne og en ung, der er fyldt 15 år. Samtykket skal omfatte formålet med anbringelsen.

Stk. 2 Der kan ske anbringelse uden for hjemmet efter stk. 1 uden samtykke fra forældremyndighedsindehaverne og en ung, der er fyldt 15 år, når der er begrundet formodning om, at barnets eller den unges problemer ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet, og der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af

  • 1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge,

  • 2) overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for,

  • 3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller

  • 4) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.

Stk. 3 Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse om, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter stk. 2, selv om forældremyndighedsindehaverne og en ung, der er fyldt 15 år, giver samtykke til anbringelse efter stk. 1, når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det.

Stk. 4 Ungdomskriminalitetsnævnet kan uanset betingelserne i stk. 2 anbringe en ung, der er fyldt 15 år, uden for hjemmet efter stk. 1, hvis den unge giver samtykke til anbringelsen, anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov og problemerne ikke kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Stk. 5 Ungdomskriminalitetsnævnet skal i alle sager om grovere personfarlig kriminalitet overveje, om der er grundlag for at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet, jf. stk. 1-4.

§ 15

Anbringelse efter § 14 kan for unge i alderen 12 til 17 år ske på en delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på en døgninstitution, når

  • 1) det er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne fastholde den unge fysisk og

  • 2) der er risiko for, at den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af kriminel adfærd, misbrugsproblemer eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos den unge.

Stk. 2 Bestemmelsen i §§ 12 og 13 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge finder anvendelse.

Stk. 3 Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af og forholdene under en anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, herunder at Ungdomskriminalitetsnævnet i særlige situationer kan træffe afgørelse om at dispensere fra aldersgrænsen i stk. 1 i forhold til børn under 12 år. Voksenansvarsbekendtgørelsen

§ 16

Anbringelse efter § 14 kan for unge i alderen 12 til 17 år ske på en sikret døgninstitution, når

  • 1) det er absolut påkrævet for at afværge, at den unge skader sig selv eller andre, og risikoen for skade ikke på forsvarlig måde kan afværges ved andre, mere lempelige forholdsregler,

  • 2) det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling eller

  • 3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling eller døgninstitution.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår under den konkrete anbringelse på en sikret døgninstitution.

Stk. 3 Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af sikrede døgninstitutioner, herunder om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår for den konkrete anbringelse, og om, at Ungdomskriminalitetsnævnet i særlige situationer kan træffe afgørelse om at dispensere fra aldersgrænsen i stk. 1 i forhold til børn under 12 år. Voksenansvarsbekendtgørelsen

§ 17

Anbringelse efter § 14 kan for unge i alderen 12 til 17 år ske på en særligt sikret afdeling, når den unge opfylder betingelserne for anbringelse efter § 16, men anbringelse på en sikret døgninstitution ikke er eller vil være tilstrækkelig, idet den unge ved en forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende adfærd har gjort ophold eller fortsat ophold i en sikret afdeling eller døgninstitution uforsvarligt. Er der tale om en ung med psykisk afvigende adfærd, skal der foreligge en skriftlig lægefaglig vurdering af, at den unge udviser aktuelle symptomer på en diagnose.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår under den konkrete anbringelse på en særligt sikret afdeling.

§ 18

Ungdomskriminalitetsnævnet kan i forbindelse med en afgørelse om anbringelse, jf. § 14, træffe afgørelse om tilbageholdelse i forbindelse med anbringelsen efter reglerne i § 11, stk. 1, jf. stk. 3, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Stk. 2 Ungdomskriminalitetsnævnet kan i forbindelse med en afgørelse om anbringelse, jf. § 14, træffe afgørelse om samvær og kontakt under anbringelsen efter reglerne i § 105 i barnets lov.

§ 19

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med afgørelsen om anbringelse, jf. §§ 14-17.

Stk. 2 Bestemmelserne i § 52, stk. 2-5, og § 53, stk. 1 og 3, i barnets lov finder anvendelse.

Ophør eller ændring af foranstaltninger og manglende fuldbyrdelse
§ 20

Foranstaltninger efter §§ 12-14 ophører, når den unge fylder 18 år, eller når foranstaltningerne er gennemført.

Stk. 2 Foranstaltninger efter §§ 12-14 ophører endvidere, hvis den unge idømmes en ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a.

§ 21

Ungdomskriminalitetsnævnet kan efter anmodning fra ungekriminalforsorgen, den ansvarlige kommune, den unge, der er fyldt 12 år, eller forældremyndighedsindehaverne træffe afgørelse om ophør eller ændring af foranstaltninger fastsat efter §§ 12-14 eller 18, når der foreligger nye oplysninger, der har væsentlig betydning for indsatsen over for barnet eller den unge. Den fornyede behandling af sagen sker på et mundtligt nævnsmøde, jf. dog stk. 3.

Stk. 2 Ungdomskriminalitetsnævnet kan til brug for behandlingen af en anmodning om fornyet behandling fra den unge eller forældremyndighedsindehaverne anmode om en udtalelse fra den ansvarlige kommune og ungekriminalforsorgen.

Stk. 3 Anmodninger om fornyet behandling kan afgøres skriftligt af formanden eller en næstformand, når der ikke er grund til at antage, at nævnet vil ændre sin afgørelse, eller når betingelserne for ændring eller ophør af foranstaltningerne åbenbart må anses for opfyldt.

Stk. 4 Formanden eller næstformanden kan uanset stk. 3 ikke træffe afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung, jf. § 14, tilbageholdelse under en anbringelse, jf. § 18, stk. 1, samvær og kontakt, jf. § 18, stk. 2, hjemgivelse af et barn eller en ung, jf. § 22, opretholdelse af en anbringelse, jf. § 23, eller ændring af anbringelsessted uden samtykke, jf. § 24.

Stk. 5 Ungdomskriminalitetsnævnet kan på baggrund af en orientering fra Ankestyrelsen om, at kommunalbestyrelsen i en konkret sag ikke foretager de fornødne sagsskridt, pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre nævnets afgørelse inden for en nærmere angivet tidsfrist og henstille til, at dette om nødvendigt sker med politiets bistand efter reglerne i § 139 i barnets lov.

Stk. 6 Afgørelse efter stk. 5 kan træffes af nævnets formand eller næstformand på skriftligt grundlag efter høring af den ansvarlige kommune. Den ansvarlige kommune skal fremkomme med sine bemærkninger til underretningen inden for 7 dage efter modtagelsen heraf.

Afgørelser om hjemgivelse, opretholdelse af anbringelse og ændring af anbringelsessted
§ 22

Afgørelse om hjemgivelse af et barn eller en ung anbragt efter § 14, stk. 2 eller stk. 3, jf. stk. 2, træffes af Ungdomskriminalitetsnævnet efter forelæggelse fra kommunalbestyrelsen. Forelæggelsen kan ske efter begæring fra forældremyndighedsindehaverne eller den unge, der er fyldt 15 år, eller på kommunalbestyrelsens initiativ.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsens forelæggelse skal indeholde kommunalbestyrelsens begrundede stillingtagen til, om der bør ske hjemgivelse, hjemgivelsesperiodens længde og indsatsen under og efter hjemgivelsesperioden efter reglerne i § 100, stk. 1 og 3, i barnets lov. Kommunalbestyrelsen skal inden forelæggelsen af sagen indhente en udtalelse fra anbringelsesstedet.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan afvise at behandle en begæring fra forældremyndighedsindehaverne om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter § 14, stk. 2, med en længere genbehandlingsfrist efter § 23, stk. 4, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos forældremyndighedsindehaverne, på anbringelsesstedet eller hos barnet eller den unge.

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at behandle en begæring om hjemgivelse i den periode, hvor en sag er under behandling i Ankestyrelsen eller ved retten.

Stk. 5 Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i § 99, § 100, stk. 1 og 3, og § 102, stk. 1, i barnets lov træffe afgørelse om hjemgivelse af et barn eller en ung anbragt efter § 14, stk. 1, hvis forældremyndighedsindehaverne og en ung, der er fyldt 15 år, samtykker hertil. Kommunalbestyrelsen skal straks orientere Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis der træffes afgørelse om hjemgivelse. Kommunalbestyrelsen skal ved fastsættelsen af længden af hjemgivelsesperioden endvidere tage hensyn til, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal have mulighed for at gennemgå kommunalbestyrelsens orientering om hjemgivelse. Hvis der ikke foreligger samtykke fra både forældremyndighedsindehaverne og en ung, der er fyldt 15 år, skal kommunalbestyrelsen forelægge sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. stk. 1.

Stk. 6 Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i § 99, § 100, stk. 1 og 3, og § 102, stk. 1, i barnets lov træffe afgørelse om hjemgivelse af et barn eller en ung anbragt efter § 14, stk. 4, hvis barnet eller den unge giver samtykke til hjemgivelsen. Kommunalbestyrelsen skal straks orientere Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis der træffes afgørelse om hjemgivelse. Kommunalbestyrelsen skal ved fastsættelsen af længden af hjemgivelsesperioden endvidere tage hensyn til, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal have mulighed for at gennemgå kommunalbestyrelsens orientering om hjemgivelse. Hvis den unge, der er fyldt 15 år, ikke samtykker til hjemgivelsen, skal sagen forelægges for Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. stk. 1.

Stk. 7 Forud for at et forbedringsforløb fastsat i medfør af § 13 ophører, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om hjemgivelse efter reglerne i § 99, § 100, stk. 1 og 3, og § 102, stk. 1, i barnets lov.

§ 23

Opretholdelse af en anbringelse efter § 14, stk. 2-4, ud over 1 år fra Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse forudsætter fornyet afgørelse.

Stk. 2 Har barnet eller den unge været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter opretholdelse af en foranstaltning efter § 14, stk. 2-4, ud over 2 år fra Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse fornyet afgørelse.

Stk. 3 Er sagen indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt domstolene, regnes fristen fra den endelige afgørelse eller dom. Uanset stk. 1 eller 2 kan Ungdomskriminalitetsnævnet, Ankestyrelsen eller retten fastsætte en kortere frist for fornyet behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Stk. 4 Ungdomskriminalitetsnævnet kan ved afgørelser efter § 14, stk. 2-4, undtagelsesvis fastsætte en længere frist end fastsat i stk. 1-3, når de forhold, der ligger til grund for afgørelsen, med overvejende sandsynlighed må antages at vare ud over fristen. Er sagen indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt domstolene, har disse instanser samme beføjelser.

Stk. 5 Fornyet afgørelse, jf. stk. 1 eller 2, træffes af kommunens børne- og ungeudvalg efter reglerne i § 50 i barnets lov inden forbedringsforløbets udløb, når en anbringelse uden samtykke skal opretholdes efter udløb.

§ 24

Anses det under hensyn til formålet med anbringelsen for nødvendigt at ændre anbringelsesstedet, og kan samtykke hertil ikke opnås, skal kommunalbestyrelsen på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet forelægge sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet, med henblik på at nævnet kan træffe afgørelse herom, jf. § 14. Afgørelsen om konkret anbringelsessted træffes herefter af kommunalbestyrelsen, jf. § 19, stk. 1.

Stk. 2 Til brug for Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse om ændring af anbringelsessted skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der indeholder

  • 1) barnets eller den unges holdning til ændringen opnået ved gennemførelse af en samtale efter reglerne i § 5, stk. 3 og 4, i barnets lov,

  • 2) en beskrivelse af, hvorfor foranstaltninger efter § 13 under fortsat ophold på det aktuelle anbringelsessted ikke kan imødekomme barnets eller den unges behov for støtte,

  • 3) en beskrivelse af et nyt anbringelsessteds forventede egnethed til at imødekomme barnets eller den unges behov for støtte og nære og stabile voksenrelationer,

  • 4) en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted og

  • 5) øvrige nødvendige oplysninger.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen skal straks orientere Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ændret anbringelsessted med samtykke fra forældremyndighedsindehaverne og en ung, der er fyldt 12 år, herunder om begrundelsen for ændringen af anbringelsesstedet. Kommunalbestyrelsen skal endvidere tilrettelægge den konkrete ændring af anbringelsessted, således at Ungdomskriminalitetsnævnet har mulighed for at gennemgå kommunalbestyrelsens orientering om ændret anbringelsessted.