Finansministeren kan optage lån inden for et samlet gældsmaksimum på 2.000 mia. kr.
Stk. 2 I gældsmaksimum efter stk. 1 indgår den til enhver tid værende restgæld efter statslån optaget i henhold til gældende love om bemyndigelse til optagelse af indenlandske statslån og statslån i udlandet.
Stk. 3 I forbindelse med låntagningen og den løbende gældsforvaltning kan finansministeren opkøbe egne værdipapirer og indgå aftaler om bytte af rente- eller valutabetalingsstrømme (swapaftaler) og andre finansielle transaktioner.
Finansministeren kan yde lån til statsinstitutioner og statslige selskaber m.v.
Stk. 2 De i stk. 1 nævnte udlån må ikke ydes på bedre vilkår, end staten selv kan opnå som låntager.
Stk. 3 For de i stk. 1 nævnte lån betales en provision til statskassen på 0,15 pct. p.a. Finansministeren kan bestemme, at der betales en provision, der er større eller mindre end 0,15 pct. p.a.
Stk. 4 Provisionen betales en gang om året i hele låneperioden med virkning fra valørdagen. Provisionen opgøres for hvert år pr. 31. december.
Stk. 5 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om statens adgang til at yde de i stk. 1 nævnte lån og om vilkårene herfor, herunder bl.a. vedrørende betaling af provision.
Finansministeren kan fastsætte regler om salg, indskrivning og indfrielse af statsobligationer samt om forlængelse af præmieobligationer.