Lov om benzinforhandlerkontrakter § 2

Denne konsoliderede version af lov om benzinforhandlerkontrakter er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 234 af 6. juni 1985,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1718 af 18. december 2010

§ 2

Bestemmelser i kontrakter og tinglyste servitutter eller deklarationer om levering af motorbrændstoffer m.v. til videresalg vedrørende varebindinger må ikke omfatte andet end leverandørens motorbrændstoffer.

Stk. 2 De i § 1 nævnte kontrakter, som er indgået før lovens ikrafttræden, og som har længere løbetid end et år, kan opsiges med et års varsel. Tilsvarende gælder lånekontrakter, lejekontrakter m.v. mellem en leverandør af motorbrændstoffer m.v. og en forhandler. Efter lovens ikrafttræden kan kontrakter indgås for tre år, hvorefter de skal kunne opsiges med et års varsel.

Stk. 3 Bestemmelser i benzinforhandlerkontrakter, herunder tinglyste servitutter eller deklarationer, om åbningstid og minimumssalg samt om konkurrenceklausuler vedrørende tid og sted er ikke gyldige.