For hvert indskud medregner medlemmet en andel af foreningens indtægter og udgifter, jf. kapitel 2, i sin skattepligtige indkomst, svarende til den ejerandel, der er knyttet til indskuddet. Medlemmets skattepligt varer, fra indskuddet foretages, indtil det hæves.
Stk. 2 Hvis medlemmet i sin indkomstopgørelse skal medregne fortjeneste og tab i det indkomstår, hvor fortjenesten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), gælder dog §§ 11-13.
Stk. 3 Foreningen opgør den indkomst, der skal henføres til de enkelte indskud, herunder urealiserede avancer og tab og beskatning ved hævning m.v.