Whistleblowerloven § 9

Denne konsoliderede version af whistleblowerloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om beskyttelse af whistleblowere

Lov nr. 1436 af 29. juni 2021,
som ændret ved lov nr. 666 af 11. juni 2024

Pligt til at etablere en intern whistleblowerordning
§ 9

Arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte skal etablere en intern whistleblowerordning, hvor arbejdstagerne kan indberette oplysninger omfattet af § 1, stk. 1.

Stk. 2 Justitsministeren kan efter en konkret risikovurdering og efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om, at arbejdsgivere med færre end 50 ansatte skal etablere en intern whistleblowerordning.

Stk. 3 Arbejdsgivere omfattet af stk. 1 kan etablere koncernfælles whistleblowerordninger. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at 1. pkt. ikke skal finde anvendelse.