Biskoppen kan stille en kirke til rådighed for en evangelisk-luthersk frimenighed og dens præst til gudstjenester og kirkelige handlinger, hvis
-
1) anmodning herom fremsættes af mindst 10 medlemmer af frimenigheden, der bor i provstiet,
-
2) menighedens lære og ritus eller dens forhold i øvrigt ikke er til hinder for, at kirken stilles til rådighed, og
-
3) menighedens brug af kirken ikke vil hindre de folkekirkelige menigheders brug af kirken.
Stk. 2 Før biskoppen tager stilling til, om betingelsen i stk. 1, nr. 3, er opfyldt, skal biskoppen forhandle med menighedsrådet.
Stk. 3 Biskoppen udfærdiger efter forhandling med menighedsrådet et regulativ om frimenighedens brug af kirken. Regulativet kan ændres til enhver tid.