Et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder
-
1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,
-
2) hensigtsmæssige interne kontrolmekanismer, herunder en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,
-
3) skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder,
-
4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, instituttet er eller kan blive udsat for,
-
5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dets virksomhed, og til at anvende ressourcerne hensigtsmæssigt,
-
6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,
-
7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og
-
8) betryggende kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på it-området.
Stk. 2 E-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal have effektive procedurer for følgende:
-
1) Godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser.
-
2) Væsentlige ændringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser.
-
3) Distribution af produkter og tjenesteydelser.
Stk. 3 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation, er den ændring, som følger af § 11, nr. 1, i ændringslov nr. 1163 af 08. juni 2021, ved en fejl ikke implementeret. Ændringen trådte i kraft den 1. juli 2021, jf. § 16 i ændringsloven. Derfor har vi implementeret ændringen på det relevante sted i § 25, stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler vedrørende de foranstaltninger, som e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal træffe, jf. stk. 1 og 2. Bekendtgørelse om produktgodkendelsesprocedurer for detailbankprodukter