Hvis et betalingsinstitut har til hensigt at udbyde betalingstjenester gennem en eller flere agenter, skal Finanstilsynet forinden have meddelelse herom.
Stk. 2 Meddelelsen i stk. 1 skal indeholde
-
1) navn og adresse på agenten,
-
2) hvilken betalingstjeneste, jf. bilag 1, agenten skal udføre for betalingsinstituttet,
-
3) agentens unikke identifikationskode, hvis agenten har en sådan,
-
4) en beskrivelse af, hvordan agenten vil opfylde forpligtelserne i henhold til hvidvaskloven, og
-
5) oplysninger om identiteten på ledelsesansvarlige for agenten og dokumentation for, at disse opfylder kravene i § 30.