En betalers udbyder af betalingstjenester skal, umiddelbart efter at denne har modtaget en betalingsordre, meddele eller stille følgende oplysninger til rådighed for betaleren på en let tilgængelig måde:
-
1) En reference, hvormed betaleren kan identificere betalingstransaktionen, og oplysninger om betalingsmodtageren.
-
2) Betalingstransaktionens beløb i den valuta, som betaleren har anvendt i betalingsordren.
-
3) En udspecificering af de gebyrer, som brugeren skal betale til udbyderen.
-
4) Vekselkursen, som betalerens udbyder har anvendt ved betalingstransaktionen, eller en henvisning hertil, hvis vekselkursen er forskellig fra den vekselkurs, der er meddelt efter § 67, stk. 1, nr. 4, og betalingstransaktionens beløb efter valutaomregningen i de tilfælde, hvor der sker valutaveksling.
-
5) Datoen for modtagelsen af betalingsordren.
Stk. 2 Oplysningerne skal være klart formulerede og letforståelige på dansk eller et andet sprog, som parterne aftaler.
Stk. 3 Udbyderen skal efter anmodning fra betaleren meddele oplysningerne i stk. 1 på papir eller andet varigt medium.