Lov om betalingskonti

Loven er trådt i kraft den 1. juli 2016, med undtagelse af § 3 og § 6, stk. 1 og 2 som træder i kraft den 31. oktober 2018, og § 5 som træder i kraft den 1. januar 2019 (jf. § 26).

Lov nr. 375 af 27. april 2016,
jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 29. marts 2022

Der er ingen senere ændringer til denne lov.

Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov

Relaterede bekendtgørelser
Bekendtgørelse om repræsentative tjenesteydelser, gebyroplysningsdokument og gebyropgørelse

Kapitel 1 1 Anvendelsesområde og definitioner

§ 1

Loven finder anvendelse på betalingstjenesteudbydere, som tilbyder betalingskonti, hvorpå en forbruger kan indsætte midler, hæve kontanter samt udføre og modtage betalingstransaktioner, herunder kredittransaktioner, til og fra tredjemand, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 Kapitel 4 finder alene anvendelse på pengeinstitutter og filialer af udenlandske kreditinstitutter.

Stk. 3 Loven finder ikke anvendelse på Danmarks Nationalbank.

§ 1a

Ændringsforslag fremsat med lov 70 (2024/1):

2. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Kapitel 4 a, kapitel 5, bortset fra §§ 15 og 16, samt kapitel 6 og 7 finder anvendelse på:

1) Pengeinstitutter, som individuelt er udpeget som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), eller indgår i en koncern, som er udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), i medfør af § 308 i lov om finansiel virksomhed.

2) Filialer af udenlandske kreditinstitutter, som er del af en koncern, hvor en virksomhed i koncernen er udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) i medfør af § 308 i lov om finansiel virksomhed.

3) Danske pengeinstitutter med en arbejdende kapital, der ligger over grænsen fastsat efter stk. 3, og som er anført på den i stk. 4 nævnte liste.

Stk. 2. Et institut nævnt i stk. 1 er alene omfattet, hvis instituttet tilbyder betalingskonti, hvorpå en erhvervsdrivende eller en forening kan indsætte midler, hæve kontanter samt udføre og modtage betalingstransaktioner, herunder kredittransaktioner, til og fra tredjemand.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter grænsen for arbejdende kapital, jf. stk. 1, nr. 3.

Stk. 4. Finanstilsynet offentliggør senest den 1. juli hvert år en liste med institutter omfattet af stk. 1, nr. 3, på sin hjemmeside.«

§ 2

I denne lov forstås ved:

1) Forbruger: En fysisk person, der optræder med et formål, der ligger uden for den pågældendes erhverv.
2) Person med lovligt ophold i Den Europæiske Union: En fysisk person, der har ret til at opholde sig i et medlemsland i medfør af EU-retsakter eller national lovgivning, herunder personer uden fast adresse og personer, der søger om asyl i henhold til Genèvekonventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling og den hertil hørende protokol af 31. januar 1967 og andre relevante internationale traktater.
3) Betalingskonto: En konto oprettet i en eller flere forbrugeres navne med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner.
4) Betalingstjeneste: Forretningsaktiviteter anført i bilag 1 i lov om betalinger.
5) Betalingstransaktion: En handling, der iværksættes af en betaler eller en betalingsmodtager med henblik på at indbetale, overføre eller hæve midler uden hensyn til eventuelle underliggende forpligtelser mellem betaleren og betalingsmodtageren.
6) Tjenesteydelser, der er knyttet til en betalingskonto: Tjenesteydelser, der er knyttet til åbning, drift eller lukning af en betalingskonto, herunder betalingstjenester og betalingstransaktioner inden for anvendelsesområdet for § 5, nr. 7, i lov om betalinger, samt kassekreditter og overtræk.
7) Repræsentative tjenesteydelser: Tjenesteydelser, som normalt vil være tilknyttet en betalingskonto, i henhold til den af erhvervsministeren udarbejdede liste, jf. § 6, stk. 3.
8) Betalingstjenesteudbyder: En betalingstjenesteudbyder som defineret i § 7, nr. 7, i lov om betalinger.
9) Betalingsinstrument: Et personligt instrument eller sæt af procedurer, der er aftalt mellem brugeren og udbyderen af betalingstjenester, og som brugeren benytter til at iværksætte en betalingsordre.
10) Betalingsordre: En instruktion fra en betaler eller betalingsmodtager til en betalingstjenesteudbyder om at gennemføre en betalingstransaktion.
11) Varigt medium: Et middel, som sætter en forbruger i stand til at lagre oplysninger rettet personligt til vedkommende med mulighed for fremtidig anvendelse i en periode afpasset efter oplysningernes formål, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger.
12) Direkte debitering: En national eller grænseoverskridende betalingstjeneste til debitering af en betalers betalingskonto, når betalingsmodtageren på grundlag af samtykke fra betaleren har initieret en betalingstransaktion.
13) Kredittransaktion: En national eller grænseoverskridende betalingstjeneste med henblik på at kreditere en betalingsmodtagers betalingskonto med en betalingstransaktion eller en række betalingstransaktioner fra en betalers betalingskonto foretaget af den betalingstjenesteudbyder, der forvalter betalerens betalingskonto, på grundlag af en instruks fra betaleren.
14) Stående ordre: En instruks fra en betaler til den betalingstjenesteudbyder, der forvalter betalerens betalingskonto, om med regelmæssige mellemrum eller på forudbestemte datoer at udføre kredittransaktioner.
15) Rammeaftale: En aftale om betalingstjenester, der regulerer den fremtidige udførelse af individuelle og successive betalingstransaktioner, og som kan indeholde forpligtelser og betingelser for oprettelse af en betalingskonto.
16) Gebyrer: Alle eventuelle omkostninger og strafafgifter, forbrugeren skal betale betalingstjenesteudbyderen for eller vedrørende de tjenester, der er knyttet til en betalingskonto.
17) Indlånsrentesats: Enhver rentesats, der betales til forbrugeren i forbindelse med midler på en betalingskonto.
18) Overtræk: Et stiltiende accepteret overtræk, hvorved en betalingstjenesteudbyder stiller midler til rådighed for en forbruger, som overstiger den løbende saldo på forbrugerens betalingskonto eller den aftalte kassekredit.

6 6

Kapitel 2 1 Sammenligning af gebyrer

Gebyroplysningsdokument

§ 3

En betalingstjenesteudbyder skal senest samtidig med indgåelse af en aftale om en betalingskonto udlevere et gebyroplysningsdokument, jf. stk. 4, til forbrugeren i papirform eller på et andet varigt medium. Gebyroplysningsdokumentet skal indeholde samtlige af de repræsentative tjenesteydelser, der fremgår af de af erhvervsministeren udarbejdede regler om repræsentative tjenesteydelser, jf. § 6, stk. 3, og størrelsen på gebyrerne for de repræsentative tjenesteydelser, der udbydes af betalingstjenesteudbyderen.

Stk. 2 Tilbydes en eller flere repræsentative tjenesteydelser som en samlet pakke af tjenesteydelser, der er tilknyttet en betalingskonto, skal gebyret for den samlede pakke og antallet af tjenesteydelser omfattet af pakken fremgå af gebyroplysningsdokumentet. Ligeledes skal gebyrer for tjenesteydelser, som ikke er omfattet af den samlede pakke, fremgå af gebyroplysningsdokumentet.

Stk. 3 Betalingstjenesteudbyderen skal til enhver tid stille gebyroplysningsdokumentet og en dertil hørende ordforklaring til rådighed for forbrugerne på en let tilgængelig måde i betalingstjenesteudbyderens forretningslokale og på betalingstjenesteudbyderens eventuelle hjemmeside. Betalingstjenesteudbyderen skal endvidere på forbrugerens anmodning vederlagsfrit udlevere gebyroplysningsdokumentet med ordforklaringen på papir eller andet varigt medium. Ordforklaringen skal affattes i et klart, utvetydigt og ikketeknisk sprog og må ikke være vildledende.

Stk. 4 Erhvervsministeren kan fastsætte regler om indholdet og formatet af et gebyroplysningsdokument. Bekendtgørelse om repræsentative tjenesteydelser, gebyroplysningsdokument og gebyropgørelse

3 1

Betalingskonto som en del af en samlet pakke

§ 4

En betalingstjenesteudbyder, der tilbyder en betalingskonto som en del af en samlet pakke, der ligeledes indeholder mindst et andet produkt eller en anden tjenesteydelse, som ikke er knyttet til betalingskontoen, skal oplyse forbrugeren om, hvorvidt betalingskontoen kan købes separat. Er dette tilfældet, skal betalingstjenesteudbyderen give særskilte oplysninger om priser og gebyrer for hvert af de produkter og tjenesteydelser i den samlede pakke, der kan købes separat.

Gebyropgørelse

§ 5

En betalingstjenesteudbyder skal mindst en gang årligt vederlagsfrit udlevere en gebyropgørelse til forbrugere med en betalingskonto over alle påløbne gebyrer og oplysninger om de i stk. 3, nr. 4 og 5, omhandlede rentesatser for tjenesteydelser, der er tilknyttet en betalingskonto. Betalingstjenesteudbyderen skal anvende betegnelserne på de repræsentative tjenesteydelser.

Stk. 2 Gebyropgørelsen udleveres ved anvendelse af det kommunikationsmiddel, som er aftalt med forbrugeren. En forbruger kan anmode om, at gebyropgørelsen udleveres i papirform.

Stk. 3 Gebyropgørelsen skal mindst indeholde følgende oplysninger:

1) Gebyrer, der er opkrævet for hver enkelt tjenesteydelse, og det antal gange, forbrugeren har gjort brug af tjenesteydelsen i den pågældende periode. Er tjenesteydelserne en del af en samlet pakke af tjenesteydelser, skal gebyret for hele pakken og det antal gange, gebyret herfor er blevet opkrævet i perioden, angives. På tilsvarende måde skal gebyrer for tjenesteydelser ud over tjenesteydelserne i den samlede pakke angives.
2) Det samlede gebyrbeløb i den pågældende periode for hver tjenesteydelse, for hver samlet pakke af tjenesteydelser og for tjenesteydelser ud over tjenesteydelserne i den samlede pakke.
3) Det samlede gebyrbeløb for samtlige tjenesteydelser ydet i den pågældende periode.
4) Den overtræksrentesats, der gælder for betalingskontoen, og det samlede betalte rentebeløb i forbindelse med overtræk i den pågældende periode.
5) Den indlånsrentesats, der gælder for betalingskontoen, og det samlede påløbne rentebeløb for den pågældende periode.

Stk. 4 Erhvervsministeren kan fastsætte regler om indholdet og formatet af en gebyropgørelse. Bekendtgørelse om repræsentative tjenesteydelser, gebyroplysningsdokument og gebyropgørelse

Brugen af repræsentative tjenesteydelser m.v.

§ 6

En betalingstjenesteudbyder kan anvende handelsnavne i gebyroplysningsdokumentet, jf. § 3, og i gebyropgørelsen, jf. § 5, forudsat at sådanne handelsnavne anvendes som supplement til betegnelserne på repræsentative tjenesteydelser, jf. stk. 3, og fremgår som en sekundær betegnelse for disse tjenesteydelser.

Stk. 2 En betalingstjenesteudbyder skal i sine aftaleoplysninger og i forbindelse med markedsføring til forbrugere anvende betegnelserne på repræsentative tjenesteydelser. Vælger en betalingstjenesteudbyder at anvende handelsnavne på sine tjenesteydelser i aftaleoplysninger eller i forbindelse med markedsføring til forbrugere, skal betalingstjenesteudbyderen tydeligt gøre opmærksom på de hertil svarende betegnelser på repræsentative tjenesteydelser.

Stk. 3 Erhvervsministeren fastsætter regler om, hvilke tjenesteydelser der er repræsentative, herunder betegnelser og definitioner på disse tjenesteydelser. Bekendtgørelse om repræsentative tjenesteydelser, gebyroplysningsdokument og gebyropgørelse

Kapitel 3 1 Flytning af betalingskonti og betalingsordrer

§ 7

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om flytning af betalingskonti og betalingsordrer mellem udbydere af betalingstjenester i Danmark og om størrelsen af et eventuelt gebyr herfor.

§ 8

En betalingstjenesteudbyder har, såfremt en forbruger oplyser betalingstjenesteudbyderen om, at vedkommende ønsker at åbne en betalingskonto hos en anden betalingstjenesteudbyder, der er etableret i et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke har en filial i Danmark, pligt til at

1) stille en liste til rådighed for forbrugeren vederlagsfrit, der for de seneste 13 måneder viser alle stående ordrer om kredittransaktioner og mandater til direkte debitering initieret af betaleren samt oplysninger om tilbagevendende indgående kredittransaktioner og direkte debiteringer initieret af betalingsmodtageren,
2) overføre en eventuel resterende positiv saldo på forbrugerens betalingskonto til den betalingskonto, som forbrugeren åbner eller allerede har åbnet hos den nye betalingstjenesteudbyder, forudsat at forbrugeren har udleveret oplysninger til betalingstjenesteudbyderen, der gør det muligt for denne at identificere den nye betalingstjenesteudbyder og den nye betalingskonto, og
3) lukke forbrugerens betalingskonto.

Stk. 2 Har en forbruger ikke udestående forpligtelser på sin betalingskonto, skal betalingstjenesteudbyderen gennemføre foranstaltningerne, jf. stk. 1. Dette skal ske på en dato, som forbrugeren vælger, dog mindst 6 arbejdsdage efter at forbrugeren har oplyst betalingstjenesteudbyderen om, at vedkommende ønsker at åbne en betalingskonto, jf. stk. 1, medmindre andet er aftalt mellem parterne, jf. dog § 75, stk. 1, i lov om betalinger. Betalingstjenesteudbyderen skal straks underrette forbrugeren, såfremt udestående forpligtelser er til hinder for, at betalingskontoen kan lukkes.

Kapitel 4 1 Basal betalingskonto

Kendetegn for en basal betalingskonto

§ 9

En basal betalingskonto skal omfatte følgende tjenesteydelser, som en forbruger skal kunne gøre brug af i ubegrænset omfang, jf. dog stk. 2:

1) Muligheden for at åbne, anvende og lukke betalingskontoen.
2) Muligheden for at indsætte midler på betalingskontoen.
3) Muligheden for at hæve kontanter fra betalingskontoen i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, ved henvendelse i pengeinstituttets forretningslokale eller i pengeautomater både inden for og uden for pengeinstituttets åbningstider.
4) Muligheden for i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, at foretage
- a) direkte debiteringer,
- b) betalingstransaktioner med et betalingskort, herunder onlinebetalinger, og
- c) kredittransaktioner, herunder stående ordrer, ved, såfremt de forefindes, terminaler, henvendelse i pengeinstituttets forretningslokale og via onlinefaciliteter.

Stk. 2 Et pengeinstitut er dog kun forpligtet til at tilbyde de i stk. 1 nævnte tjenesteydelser, i det omfang tjenesteydelserne i forvejen udbydes til forbrugere, som har andre betalingskonti end en basal betalingskonto.

Stk. 3 En forbruger skal kunne styre og initiere betalingstransaktioner fra sin basale betalingskonto i pengeinstituttets eventulle forretningslokale og via onlinefaciliteter, hvis disse tjenesteydelser i forvejen udbydes til forbrugere, som har andre betalingskonti end en basal betalingskonto.

Oplysninger om en basal betalingskonto

§ 10

Et pengeinstitut skal vederlagsfrit stille følgende oplysninger til rådighed for forbrugerne om den basale betalingskonto, som pengeinstituttet udbyder:

1) De specifikke tjenesteydelser tilknyttet den basale betalingskonto, jf. § 9.
2) Gebyrer og vilkår for anvendelsen af den basale betalingskonto, jf. § 12.
3) At køb af yderligere tjenesteydelser eller aktier, andele eller garantbeviser ikke er en forudsætning for adgangen til en basal betalingskonto, jf. § 11, stk. 5.

Adgang til en basal betalingskonto

§ 11

Pengeinstitutter skal tilbyde en forbruger en basal betalingskonto, jf. § 9, i danske kroner, medmindre åbning af en sådan konto vil føre til en overtrædelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.

Stk. 2 Stk. 1 finder anvendelse på forbrugere med lovligt ophold i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og forbrugere, som ikke har fået opholdstilladelse, men som ikke kan udsendes.

Stk. 3 Et pengeinstitut kan dog afslå at åbne en basal betalingskonto, såfremt

1) forbrugeren ikke kan påvise en reel interesse i at åbne en basal betalingskonto,
2) forbrugeren allerede har en betalingskonto i Danmark, som gør det muligt at anvende de i § 9 anførte tjenesteydelser, medmindre forbrugeren erklærer, at han har fået meddelelse om, at denne betalingskonto vil blive lukket,
3) forbrugeren har udøvet strafbare handlinger mod pengeinstituttet og pengeinstituttet derfor vil forhindre forbrugeren i at misbruge sin ret til at have adgang til en basal betalingskonto eller
4) forbrugeren har optrådt anstødeligt eller til gene for bankens øvrige kunder eller ansatte.

Stk. 4 Pengeinstitutter skal hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om en basal betalingskonto åbne en sådan konto eller give afslag herpå. Pengeinstituttet skal vederlagsfrit give forbrugeren en begrundelse for et afslag. Begrundelse kan udelades af hensyn til national sikkerhed eller offentlig orden, eller hvis det er hensigtsmæssigt for at sikre fortrolighed om underretninger i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Afslaget skal gives i papirform eller på andet varigt medium. Et afslag skal indeholde nærmere oplysninger om forbrugerens mulighed for at påklage afgørelsen til Pengeinstitutankenævnet og muligheden for at forelægge afgørelsen for Finanstilsynet.

Stk. 5 Pengeinstitutter må ikke betinge indgåelse af en aftale om en basal betalingskonto af køb af yderligere tjenesteydelser, der ikke er tilknyttet en basal betalingskonto eller aktier, andele eller garantbeviser i pengeinstituttet. Dette gælder dog ikke aktier, andele eller garantbeviser, som det er en betingelse at besidde for at være kunde i pengeinstituttet.

2 1 1

Gebyrer for en basal betalingskonto

§ 12

Et pengeinstitut skal tilbyde de tjenesteydelser, der er nævnt i § 9, vederlagsfrit eller mod betaling af et rimeligt gebyr.

Stk. 2 Tjenesteydelser efter § 9, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 4, litra b, må uanset antal gennemførte betalingstransaktioner ikke pålægges gebyrer ud over eventuelle rimelige gebyrer. Dette gælder dog ikke betalingstransaktioner med et kreditkort.

Stk. 3 Et pengeinstitut kan pålægge en forbruger et rimeligt gebyr i tilfælde af manglende overholdelse af forpligtelserne i henhold til en rammeaftale for en basal betalingskonto.

Stk. 4 Ved fastlæggelsen af et rimeligt gebyr, jf. stk. 1-3, skal der tages hensyn til

1) indkomstniveauet i Danmark,
2) de gennemsnitlige gebyrer, der opkræves af pengeinstitutter i Danmark for tjenesteydelser i forbindelse med betalingskonti, og
3) pengeinstituttets omkostninger og en rimelig fortjeneste ved at tilbyde en basal betalingskonto til forbrugere.

Opsigelse af rammeaftaler for en basal betalingskonto

§ 13

Et pengeinstitut kan uanset § 75 i lov om betalinger kun opsige en rammeaftale, der giver adgang til en basal betalingskonto, såfremt en af følgende betingelser er opfyldt:

1) Forbrugeren har anvendt betalingskontoen til strafbare formål.
2) Forbrugeren eller tredjemand har ikke foretaget nogen transaktioner på betalingskontoen i over 24 på hinanden følgende måneder.
3) Forbrugeren har afgivet forkerte oplysninger for at få en basal betalingskonto i tilfælde, hvor de rigtige oplysninger ville have medført afslag.
4) Forbrugeren har ikke længere lovligt ophold i et land inden for den Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
5) Forbrugeren har efterfølgende åbnet en anden betalingskonto i Danmark, som gør det muligt at anvende de i § 9 anførte tjenesteydelser.
6) Forbrugeren har begået strafbare handlinger mod pengeinstituttet, og pengeinstituttet vil derfor forhindre forbrugeren i at misbruge sin ret til at have adgang til en basal betalingskonto.
7) Forbrugeren har optrådt anstødeligt eller til gene for bankens øvrige kunder eller ansatte.
8) Forbrugeren anvender sin basale betalingskonto til erhvervsmæssige formål.

Stk. 2 Et pengeinstitut, der opsiger en rammeaftale, jf. stk. 1, skal meddele forbrugeren begrundelsen for opsigelsen vederlagsfrit enten i papirform eller på andet varigt medium med mindst 2 måneders varsel. Begrundelsen kan udelades af hensyn til national sikkerhed eller offentlig orden, eller hvis det er hensigtsmæssigt for at sikre fortrolighed om underretninger i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. En opsigelse begrundet i en af de i stk. 1, nr. 1 eller 3, anførte grunde har øjeblikkelig virkning. Et afslag skal indeholde nærmere oplysninger om forbrugerens mulighed for at påklage afgørelsen til Det finansielle ankenævn og muligheden for at forelægge afgørelsen for Finanstilsynet.

5 1 1

§ 13a

Ændringsforslag fremsat med lov 70 (2024/1):

11. Efter kapitel 4 indsættes:

»Kapitel 4 a

Basal erhvervskonto

Kendetegn for en basal erhvervskonto

§ 13 a. En basal erhvervskonto skal omfatte følgende tjenesteydelser, som en erhvervsdrivende eller en forening skal kunne gøre brug af i ubegrænset omfang, jf. dog stk. 2:

1) Muligheden for at åbne, anvende og lukke erhvervskontoen.

2) Muligheden for at indsætte midler bortset fra kontanter på erhvervskontoen.

3) Muligheden for at indsætte kontanter på erhvervskontoen svarende til i alt 20.000 kr. pr. måned.

4) Muligheden for at hæve kontanter fra erhvervskontoen i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, ved henvendelse i instituttets forretningslokale eller i pengeautomater både inden for og uden for instituttets åbningstider.

5) Muligheden for i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, at foretage

a) direkte debiteringer,

b) betalingstransaktioner med et betalingskort, herunder onlinebetalinger, og

c) kredittransaktioner, herunder stående ordrer, ved, hvis de forefindes, terminaler, henvendelse i instituttets forretningslokale og via onlinefaciliteter.

Stk. 2. Et institut skal alene tilbyde tjenesteydelserne nævnt i stk. 1 til erhvervsdrivende eller foreninger, i det omfang tjenesteydelserne i forvejen udbydes til erhvervsdrivende eller foreninger, som har andre betalingskonti end en basal erhvervskonto.

Stk. 3. En erhvervsdrivende eller en forening skal kunne styre og initiere betalingstransaktioner fra sin basale erhvervskonto i instituttets eventuelle forretningslokale og via onlinefaciliteter, hvis disse tjenesteydelser i forvejen udbydes til erhvervsdrivende eller foreninger, som har andre betalingskonti end en basal erhvervskonto.

Oplysninger om en basal erhvervskonto

§ 13 b. Et institut skal vederlagsfrit stille følgende oplysninger til rådighed for erhvervsdrivende og foreninger om den basale erhvervskonto, som instituttet udbyder:

1) De specifikke tjenesteydelser tilknyttet den basale erhvervskonto, jf. § 13 a, stk. 1.

2) Gebyrer og vilkår for anvendelsen af den basale erhvervskonto, jf. § 13 d.

3) At køb af yderligere tjenesteydelser eller aktier, andele eller garantbeviser ikke er en forudsætning for adgangen til en basal erhvervskonto, jf. § 13 c, stk. 8.

Adgang til en basal erhvervskonto

§ 13 c. Et institut skal tilbyde en erhvervsdrivende eller en forening en basal erhvervskonto, jf. § 2, nr. 6, i danske kroner.

Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse på følgende:

1) Erhvervsdrivende, der har hjemsted og dermed adresse i Danmark, og hvor

a) mindst ét medlem af direktionen har bopæl i Danmark,

b) mindst én af de reelle ejere, der ejer mindst 25 pct. af virksomheden, har bopæl i Danmark, hvis virksomheden drives uden en direktion, eller

c) mindst én af de ledelsesansvarlige har bopæl i Danmark, hvis virksomheden drives uden en direktion, og virksomheden ikke har nogen reelle ejere, der ejer mindst 25 pct. af virksomheden.

2) Foreninger, som har sit vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, og hvor mindst én af de for foreningen tegningsberettigede har bopæl i Danmark.

Stk. 3. Et institut kan afslå at åbne en basal erhvervskonto til en erhvervsdrivende eller forening, når

1) den erhvervsdrivende eller foreningen ikke leverer de oplysninger, som instituttet stiller krav om for at gennemføre kundekendskabsproceduren efter kapitel 3 i hvidvaskloven, eller

2) instituttet i øvrigt har en viden om, en mistanke eller en rimelig grund til at formode, at den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen, eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne, har udført eller vil udføre transaktioner eller aktiviteter, som har medført eller vil medføre underretningspligt efter § 26, stk. 1, i hvidvaskloven.

Stk. 4. Et institut kan endvidere afslå at åbne en basal erhvervskonto til en erhvervsdrivende eller forening i følgende tilfælde:

1) Den erhvervsdrivende eller foreningen har en betalingskonto i Danmark, som gør det muligt at anvende tjenesteydelserne anført i § 13 a, medmindre den erhvervsdrivende eller foreningen dokumenterer at have fået meddelelse om, at denne betalingskonto vil blive lukket.

2) Den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen, eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne, har udøvet strafbare handlinger mod instituttet, og instituttet derfor vil forhindre disse i at misbruge deres ret til at have adgang til en basal erhvervskonto.

3) Den erhvervsdrivende har ikke den fornødne tilladelse til at udøve virksomhed.

4) Den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen, eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne, har optrådt anstødeligt eller til gene for instituttets øvrige kunder eller ansatte.

5) Den erhvervsdrivende eller foreningen kan ikke påvise en reel interesse i at åbne en basal erhvervskonto.

6) Den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen eller ledelsen af den erhvervsdrivende eller foreningen har tidligere groft eller gentagne gange misligholdt sine forpligtelser over for instituttet.

Stk. 5. Et institut skal hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om en basal erhvervskonto åbne en sådan konto eller give afslag herpå.

Stk. 6. Et institut skal vederlagsfrit give den erhvervsdrivende eller foreningen en begrundelse for et afslag på en ansøgning om en basal erhvervskonto, jf. dog stk. 7. Afslaget skal gives i papirform eller på andet varigt medium. Et afslag skal indeholde nærmere oplysninger om den erhvervsdrivendes eller foreningens mulighed for at påklage afgørelsen til et klagenævn, jf. § 13 f.

Stk. 7. Begrundelse efter stk. 6, 1. pkt., kan udelades af hensyn til national sikkerhed eller offentlig orden, eller hvis det er nødvendigt for at sikre fortrolighed om underretninger i henhold til hvidvaskloven.

Stk. 8. Et institut må ikke betinge indgåelse af en aftale om en basal erhvervskonto af køb af yderligere tjenesteydelser, der ikke er tilknyttet en basal erhvervskonto eller aktier, andele eller garantbeviser i instituttet. Dette gælder dog ikke aktier, andele eller garantbeviser, som det er en betingelse at besidde for at være kunde i instituttet.

Gebyrer for en basal erhvervskonto

§ 13 d. Et institut skal tilbyde de tjenesteydelser, der er nævnt i § 13 a, vederlagsfrit eller mod betaling af et rimeligt gebyr.

Stk. 2. Et institut kan pålægge en erhvervsdrivende eller en forening et rimeligt gebyr i tilfælde af den erhvervsdrivendes eller foreningens manglende overholdelse af forpligtelserne i henhold til en rammeaftale for en basal erhvervskonto.

Stk. 3. Ved fastlæggelsen af et rimeligt gebyr for erhvervsdrivende og foreninger, jf. stk. 1 og 2, må instituttet alene tage hensyn til instituttets omkostninger og en rimelig fortjeneste ved at tilbyde en basal erhvervskonto.

Opsigelse af rammeaftaler for en basal erhvervskonto

§ 13 e. Et institut kan uanset § 75 i lov om betalinger kun opsige en rammeaftale med en erhvervsdrivende eller forening, der giver adgang til en basal erhvervskonto, såfremt én af følgende betingelser er opfyldt:

1) Den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen, eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne, har anvendt den basale erhvervskonto til strafbare formål.

2) Den erhvervsdrivende, foreningen eller tredjemand har ikke foretaget transaktioner på den basale erhvervskonto i over 24 på hinanden følgende måneder.

3) Den erhvervsdrivende eller foreningen har afgivet forkerte oplysninger for at få en basal erhvervskonto i tilfælde, hvor de rigtige oplysninger ville have medført et afslag.

4) Den erhvervsdrivende eller foreningen opfylder ikke længere kravene i § 13 c, stk. 2.

5) Den erhvervsdrivende eller foreningen har efterfølgende åbnet en anden betalingskonto i Danmark, som gør det muligt at anvende tjenesteydelserne anført i § 13 a.

6) Den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen, eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne, har begået strafbare handlinger mod instituttet, og instituttet derfor vil forhindre vedkommende i at misbruge sin ret til at have adgang til en basal erhvervskonto.

7) Den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen, eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne, har optrådt anstødeligt eller til gene for instituttets øvrige kunder eller ansatte.

8) Den erhvervsdrivende eller foreningen har i øvrigt groft eller gentagne gange misligholdt sine forpligtelser i henhold til rammeaftalen over for instituttet.

9) Instituttet har underrettet Hvidvasksekretariatet om transaktioner eller aktiviteter, der involverer den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen, eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne efter § 26, stk. 1, i hvidvaskloven.

10) Der er forekommet grov eller gentagen sammenblanding af den erhvervsdrivendes eller foreningens midler og midler der hidrører fra ejere af virksomheden eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne.

11) Et institut har pligt til at afbryde eller afvikle forretningsforbindelsen efter § 14, stk. 5, 1. pkt., eller § 15 i hvidvaskloven.

Stk. 2. Et institut, der opsiger en rammeaftale efter stk. 1, skal vederlagsfrit meddele den erhvervsdrivende eller foreningen begrundelsen for opsigelsen i papirform eller på andet varigt medium med mindst 2 måneders varsel, jf. dog stk. 4. Et institut kan opsige en rammeaftale om en basal erhvervskonto begrundet i en af betingelserne anført i stk. 1, nr. 7, 8, eller 10, med øjeblikkelig virkning, hvis det forhold, der har givet anledning til opsigelsen fortsættes eller gentages i opsigelsesperioden, jf. 1. pkt. En opsigelse begrundet i en af betingelserne anført i stk. 1, nr. 1, 3, 6, 9 eller 11, har øjeblikkelig virkning.

Stk. 3. En opsigelse skal indeholde nærmere oplysninger om den erhvervsdrivendes eller foreningens mulighed for at påklage afgørelsen til et klagenævn, jf. § 13 f.

Stk. 4. Begrundelsen, jf. stk. 2, 1. pkt., kan udelades af hensyn til national sikkerhed eller offentlig orden, eller hvis det er nødvendigt for at sikre fortrolighed om underretninger i henhold til hvidvaskloven.

Klageadgang

§ 13 f. Et institut skal etablere en klageordning samt være tilsluttet ét uafhængigt, landsdækkende klagenævn, som branchen skal oprette.«

§ 13b