Et pengeinstitut skal vederlagsfrit stille følgende oplysninger til rådighed for forbrugerne om den basale betalingskonto, som pengeinstituttet udbyder:
-
1) De specifikke tjenesteydelser tilknyttet den basale betalingskonto, jf. § 9.
-
2) Gebyrer og vilkår for anvendelsen af den basale betalingskonto, jf. § 12.
-
3) At køb af yderligere tjenesteydelser eller aktier, andele eller garantbeviser ikke er en forudsætning for adgangen til en basal betalingskonto, jf. § 11, stk. 5.