Betalingsloven § 5

Denne konsoliderede version af betalingsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.

Lov nr. 863 af 23. december 1987,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1775 af 2. september 2021,
som ændret ved lov nr. 668 af 11. juni 2024

Andre spildevandsanlæg
§ 5

Ved andre spildevandsanlæg påhviler udgifterne til udførelse, drift og vedligeholdelse de ejendomme, der er tilsluttet det pågældende anlæg.

Stk. 2 I tilfælde af uenighed om fordeling af de udgifter, der er nævnt i stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse herom.

Stk. 3 Såfremt et spildevandsanlæg, der er omfattet af stk. 1, ønskes helt eller delvis tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, fastsætter spildevandsforsyningsselskabet i overensstemmelse med § 2 bidrag for tilslutning, der fordeles på de berørte ejendomme, jf. stk. 2.

Stk. 4 Når et spildevandsanlæg omfattet af stk. 1 er tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, betales vandafledningsbidrag efter reglerne i § 2 a.