Betalingsloven § 8

Denne konsoliderede version af betalingsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.

Lov nr. 863 af 23. december 1987,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1775 af 2. september 2021,
som ændret ved lov nr. 668 af 11. juni 2024

Fælles bestemmelser
§ 8

Kommunalbestyrelsens afgørelser og vedtagelser efter loven kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 3 a, stk. 1, og § 3 b, stk. 2, og kommunalbestyrelsens afgørelser efter regler udstedt i medfør af § 3 c, stk. 4 og 5, kan dog påklages til Energiklagenævnet af afgørelsens adressat, jf. dog § 8 a.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 3 Klage til Energiklagenævnet skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.

Stk. 4 Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.