Lov om bistand til Europa-Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked § 2

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1645 af 30. december 2024

§ 2

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan af en virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person kræve alle oplysninger, som den pågældende har adgang til, og som skønnes nødvendige for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan yde bistand til Europa-Kommissionen i forbindelse med Europa-Kommissionens udførelse af opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken styrelsen skal have modtaget de oplysninger, som kræves efter 1. pkt.