Bogføringsloven § 3

Denne konsoliderede version af bogføringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

(for ikraftræden, se lovens § 34, bekendtgørelse nr. 95 af 26. januar 2023, bekendtgøresle nr. 1342 af 24. november 2023 og bekendtgørelse nr. 297 af 20. marts 2025)

Lov om bogføring

Lov nr. 700 af 24. maj 2022

§ 3

I denne lov forstås ved:

  • 1) Virksomheder: Enheder omfattet af § 1, stk. 1 og 2.

  • 2) Transaktion: En handling eller et forhold af økonomisk betydning for virksomheden.

  • 3) Transaktionsspor: Den sammenhæng, der er mellem de enkelte registreringer og virksomhedens årsregnskab, skatte- eller afgiftsopgørelse, tilskudsregnskab eller tilsvarende regnskabsopstilling, der skal udarbejdes i henhold til lovgivning, eller virksomhedens frivilligt udarbejdede regnskaber, når de ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug.

  • 4) Kontrolspor: De oplysninger, der dokumenterer registreringernes rigtighed.

  • 5) Bilag: Enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen. Ved eksterne bilag forstås dokumentation, der hidrører fra andre end virksomheden. Øvrige bilag anses som interne.

  • 6) Digitalt bogføringssystem: En digital service eller software, som indeholder funktioner, hvorved virksomheder kan registrere transaktioner og opbevare registreringer og bilag eller som minimum en fuldstændig sikkerhedskopi heraf på en server hos en udbyder eller en anden tredjepart.

  • 7) Udbyder af et digitalt bogføringssystem: En virksomhed, som markedsfører eller påtænker at markedsføre et digitalt bogføringssystem her i landet på ensartede vilkår til en ubestemt kreds af virksomheder.

  • 8) E-faktura: En faktura eller kreditnota, der er udstedt, sendt og modtaget i et struktureret, elektronisk format, der gør det muligt at behandle den automatisk og elektronisk.

  • 9) E-dokument: Et dokument, der sendes eller modtages i et struktureret, elektronisk format.