Med bøde straffes den, som uden kommunalbestyrelsens samtykke gør følgende:
-
1) I strid med reglerne i § 3, stk. 1, nedlægger en bolig helt eller delvis.
-
2) I strid med reglerne i § 4, stk. 1, benytter mere end én beboelseslejlighed til bolig for personer, der tilhører samme husstand.
-
3) I strid med reglerne i § 4, stk. 2, udlejer en beboelseslejlighed som enkeltværelser.
-
4) I strid med reglerne i § 7, stk. 1, tager en lejlighed i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse.
-
5) I strid med reglerne i § 9 iværksætter bygningsforandringer el.lign. med henblik på sammenlægning af boliger eller på omdannelse af boliger til andet end beboelse.
Stk. 2 Med bøde straffes den, som undlader at indgive den i § 5, stk. 2, foreskrevne anmeldelse eller indgiver anmeldelse efter udløbet af den angivne frist.
Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.