Kommunalbestyrelsen kan tillade, at det samlede antal personer, der bor i lejemålet, overstiger to personer pr. beboelsesrum i følgende tilfælde:
-
1) Husstandsforøgelsen skyldes syge eller gamle, plejekrævende slægtninge.
-
2) Andre tvingende sociale hensyn efter kommunalbestyrelsens konkrete vurdering taler herfor.
-
3) Boligen er af en sådan størrelse, at der efter husstandsforøgelsen vil være et areal på 20 m2 eller mere pr. person.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt træffe afgørelse senest 1 uge efter modtagelsen af lejerens ansøgning om tilladelse efter stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.